Den tidligere verdens 1’er - Danmarks allerbedste kvindelige karateatlet Katrine Pedersen siger tak for denne gang, og indstiller sin karatekarriere.

26-årige Katrine Pedersen har været en del af det danske karate landshold i 12 år, og brød for alvor igennem i 2015 med en EM sølv i U21 klassen. Det blev et vendepunkt for Katrine, og seniorkarrieren blev kickstartet. Året efter blev det blandt andet til VM sølvmedalje i Linz, Østrig.
Herefter tog det fart, og sammen med sin træner Bo Pedersen - besluttede de at se hvor langt Katrine egentlig kunne nå.
Det blev noget af en rejse.
Katrine fortæller her:
”Karate har været et kæmpe vendepunkt i mit liv på alle mulige måder. Det har formet mig meget som menneske samt givet mig fantastiske bekendtskaber og oplevelser. Det har gået op og ned, det har været sjovt og hårdt. Men ikke mindst har karate givet mig et godt udgangspunkt i hvordan jeg tilgår udfordringer og nye ting i livet. Og det er jeg så taknemmelig for.
Jeg er så glad for alt den opbakning jeg fået gennem hele min karatekarriere og især i de seneste år op mod OL. Jeg er meget stolt af de milepæle, Bo og jeg har opnået sammen, og det at vi har sat et international spor.
Jeg håber inderligt, at vores arbejde også har gavnet - og vil gavne andre i deres færd med at blive så gode til karate, som overhovedet muligt.”
Nu byder fremtiden på andre ambitioner og en karriere i marketings-branchen, og Katrine ser frem til at tage hul på et nyt kapitel i sit liv.
Fra forbundets side takker vi mange gange for den tid og indsats hun har lagt i det, og vi ønsker hende alt muligt held og lykke i fremtiden.
Et udvalg af Katrines resultater:
2018 Nr. 1 på verdensranglisten
2016 Senior VM sølv
2015 U21 EM sølv
3 medaljer ved Premier League
3 medaljer ved Karate 1 Series A
Bestyrelsen genvalgt
12. maj 2026
Nye Træner 1 instruktører
4. maj 2026
2.indkaldelse til Generalforsamling
23. april 2026
Kata 2 instruktører uddannet
20. april 2026
Officialkursus i Egedal
23. marts 2026
Assistenttrænere uddannet
23. marts 2026
Nye uddannede trænere
16. februar 2026
1.indkaldelse generalforsamling 2026
30. januar 2026
Dansk Karateforbund
Idrættens Hus 20
2605 Brøndby
60142780 Man.-tors. 09.00-16.00
E-mail: info@danskkarateforbund.dk

Dansk Karateforbund
Idrættens Hus 20
2605 Brøndby
60142780 Man.-tors. 09.00-16.00
E-mail: info@danskkarateforbund.dk
