Mød de frivillige

Læs her interviews med nogle af de frivillige i Dansk Karate Forbund

Monique Kaas - dommer og official

Gen Riosseau - dommer

Kitt Schröder - official og medlem af Stævneudvalget

Milan Holck Nielsen - international dommer og forhenværende medlem af Dommerudvalget

Katrine Voigt - international dommer og medlem af Dommerudvalget

Dan Amand Fredberg - official

Kristoffer Bech-Holm - offical, tidligere dommer og medlem af Stævneudvalget

---

”Karate er en livsstil for mig”

 

·        Monique Kaas, 27 år

·        Dommer og official i Dansk Karate Forbund

·        Arbejder til daglig som socialrådgiver i kriminalforsorgen.

·        Klub: Kaizen Karate Do

  

Hvor længe har du været engageret i karate?

Jeg startede til karate som 11-årig. Som 14-15-årig kom jeg på talentcenter, men det stoppede, da jeg blev 16, og derfra gik jeg i en anden retning. Jeg fortsatte som udøver på hobbyplan, inden jeg i 2012 blev official og senest også dommer.

 

Hvad var det, der trak i dig i forhold til at blive official?

 

Jeg ville gerne give noget til den sport, jeg altid har været passioneret omkring. Udover ’bare’ at være udøver. Karate har bidraget med rigtig meget i mit liv. Som ung pige var jeg ofte ude på ballade. Jeg var sådan typisk teenage-træls, og der gav karaten mig noget struktur og disciplin, som jeg havde brug for. Den gav mig også et fællesskab, hvor jeg så og mærkede, at der var plads til alle, og det tiltalte mig rigtig meget. Sporten favner både elite-udøvere og alle dem, der bare gør det for sjov.

 

Hvad giver det dig i dag at være official til stævner?

 

Dengang jeg selv kæmpede, kunne jeg nogle gange blive irriteret, hvis der var problemer med kampafviklingen. Nu har jeg fået et helt andet syn på det, fordi jeg ved, at der sidder nogle hårdtarbejdende mennesker, der gør alt for at få tingene til at fungere. Herunder mig selv. Jeg havde nok ikke så stor respekt for rollen førhen, men det har jeg nu. Som official er du helt afgørende for, at stævnerne kan afvikles.

 

Hvad kræver det?

Først og fremmest kræver det, at du har lyst til at løfte opgaven. Uddannelserne kan man altid komme på, så det afgørende er, at du har passionen.

 

Hvad er det for et miljø, I har som officials på tværs af landet?

Vi har et rigtig godt sammenhold, hvor vi også lærer hinanden at kende privat. Mange af de officials, der er i Dansk Karate Forbund ser jeg som mine venner. De fleste har enten selv dyrket karate eller har børn, der dyrker karate, og så er de hængt ved i sporten.

 

Udover at være official er du også dommer. Hvad er det, der driver dig til at være så engageret i sporten?

 

Karate er en livsstil for mig. Det er min store passion, som har givet mig rigtig mange gode minder og fortsætter med at gøre det. Det er også grunden til, at jeg i dag er både dommer og official. Det giver mig meget at vide, at jeg med min frivillighed kan være med til at sørge for, at andre kan dyrke deres passion - uanset hvilket niveau de er på. Jeg ved af erfaring fra mit arbejde som socialrådgiver, at det er essentielt for børn, unge og voksnes trivsel at have en sund fritidshobby.

 

Hvad motiverede dig til at blive dommer?

Jeg har nok altid gerne ville være dommer, men jeg har ikke rigtig turdet taget skridtet, fordi det også er nervepirrende at stå ude på arealet. Men i foråret kom jeg i gang, og det er jeg rigtig glad for. Det er fedt, at jeg nu kan veksle lidt mellem opgaver som dommer og official, og jeg har store ambitioner med det. Jeg vil gerne stige i graderne og komme ud til de store internationale stævner.

 

Hvad er det i dine øjne, at dansk karate kan som foreningsidræt?

 

Udover at man får en masse gode værdier med sig i miljøet, er noget af det fede ved karate også, at der er et øget fokus på bredden. Det betyder, at man også laver stævner for atleter fra alle de klubber, som ikke er klar til at stille op til de store danske og internationale stævner endnu. Det giver alle en mulighed for at udvikle sig i et trygt konkurrencemiljø.  

________________________________________________________________________________________

”Som dommer er man med til at sætte standarden for dansk karate”

 

·       Gen Rioseau, 42 år

·       Dommer i Dansk Karate Forbund

·       Klub: Itosu-Kai Karate i Slagelse

·       Investeringsrådgiver

Hvor længe har karate været en del af dit liv?

Sammenlagt er det efterhånden over 20 år fordelt over to omgange. Jeg startede, da jeg var 6 år og stoppede, da jeg var 25, men så startede jeg igen for halvandet år siden.

 

Hvad fik dig i gang igen?

 

Det var faktisk min kone, der sagde, at nu gider jeg ikke mere at høre om, hvordan det var engang. Enten så gør du noget ved det nu, eller også holder du mund. Jeg har længe gerne villet i gang igen, men jeg havde svært ved at finde den rigtige klub. Lige indtil jeg stødte på Itosu-Kai her i Slagelse.

Hvad giver karate dig?

Det giver mig mange ting. For det første giver det mig en sundere krop. På det halvandet år, jeg har været i gang i denne omgang, er min metaboliske alder er gået fra 45 til 27. Derudover giver det noget kammeratskab og glæde. Selvom vi træner tre eller fire timer, har jeg altid mere energi efter en træning, end da jeg kom.

 

Hvad er det i dine øjne, at Karate kan?

 

Karate kan skabe et fundament - specielt for mange børn og unge. De får en bedre selvindsigt, noget mere selvtillid og bedre selvværd. Det fordrer en personlig udvikling, som man ikke finder i mange andre sportsgrene.

Jeg tror, det har rigtig meget at gøre med de rødder, som Karate udspringer fra. Hvor der både er en ro og en seriøsitet. Jeg oplever forældre, der kommer og fortæller om deres børn, der har problemer med at koncentrere sig og følge med i skolen, men som virkelig shiner hos os i klubben, hvor de sagtens kan holde fokus i en time.

 

Du har for nylig uddannet dig som dommer. Hvorfor?

Det var faktisk noget, jeg allerede tænkte på, da jeg dyrkede karate som ung for mange år siden, så denne gang måtte jeg slå til, da muligheden opstod. Jeg synes, det er spændende at komme så tæt på gulvet og se så mange dygtige kæmper, og det har været fantastisk lærerigt for mig. Som dommer får man en meget bedre forståelse for teknikken og reglerne i karate. Man får viden om sporten på et niveau, man som udøver ikke nødvendigvis har.

 

Da jeg selv var udøvende på gulvet, undrede jeg mig nogle gange over, hvorfor der blev dømt, som der gjorde. Jeg blev nysgerrig på at få den baggrundsviden, der skal til for at dømme og på den måde få en dybere indsigt i karate.

Som dommer er man også med til at sætte standarden for dansk karate, og det synes jeg er spændende. Jeg vil gerne vil være med til at sikre sporten fremadrettet, og ved at være dommer er jeg med til at bidrage til min klub og hele miljøet.

 

 

Hvad er det for nogle kompetencer, man skal trække på som dommer?

Helt sikkert koncentration. Min kone og jeg har stået for mange store events gennem årene, hvor vi har talt foran mange tusind mennesker. Efter sådan en weekend har vi altid været helt færdige i flere dage. At være karatedommer en hel weekend er dog ’next level’ i forhold til det. Man skal være vanvittigt koncentreret og fokuseret og lukke alt ude. Man får virkelig skærpet sine sanser.

 

Hvad kræver det, hvis man gerne vil i gang med at dømme?

Det kræver først og fremmest engagement. At man virkelig vil det. Det er krævende, men det giver også et boost. Man udvikler sig virkelig.

 

Har du nogle særlige ambitioner forhold til at være dommer?
Helt bestemt. Planen er at komme ud og dømme Swedish Open her til marts måned og så på sigt få licens til at dømme til de helt store internationale stævner.

_____________________________________________________________________________

”Jeg går helt grundlæggende ind for, at man forsøger at være et forbillede”

 

·       Kitt Schröder, 51 år

·       Klub: Tidligere Greve Karate

·       Stævneofficial og medlem af stævneudvalget

·       Arbejder til daglig som Senior HR Business Partner

 

Hvad var din vej ind i dansk karate?

 

Jeg tror, min dreng var omkring syv år gammel, da han startede til karate, og så blev jeg involveret den vej igennem. Det er vel nu 16-17 år siden. Os der sidder i stævneudvalget, er forældre til tidligere landsholdskæmpere, så vores indgang til sporten har været vores børn, og så er kærligheden til karate vokset derfra.

 

Jeg synes, det er sindssygt vigtigt, at man som forælder til de unger, der starter, giver al den support, man kan. At man sætter sig ordentligt ind i, hvad det er, de laver. Jeg oplevede i sin tid, at der manglede officials ude til stævnerne, og så besluttede jeg mig for at sætte mig ind i Sportdata systemet for at hjælpe. Jeg havde intet forhåndskendskab til karate, men jeg ville gerne forstå min søns verden og hjælpe til, hvor der var behov. I dag kæmper han stadig på hyggeniveau, og så underviser han de yngre kræfter.

 

Hvad giver det dig at lægge så mange kræfter i sporten?

 

Jeg synes, det er meget givende at bidrage til en sport, der samler udøvere på tværs af alder og niveau. Karate er jo en sportsgren, hvor forældre og børn og både nye og rutinerede udøvere kan træne sammen. For mig er det vigtigt og givende, at jeg med min frivillighed kan bidrage til den yngre generation, og det er også det, jeg ser min egen søn nu gør. At han som underviser giver noget videre. Karate er ikke en sportsgren, der genererer store pengesummer, så det er afgørende, at vi har frivillige der giver noget af sig selv.

 

Hvad er din rolle som stævneofficial?

Man kan vel dele min rolle op i to ben; stævneofficial og medlem af stævneudvalget i Dansk Karate Forbund. Sidstnævnte har jeg været en del af i små to år, og der ligger mange administrative opgaver i den rolle. Vi samarbejder på tværs af udvalg i Dansk Karate Forbund om at trække i en fælles retning. Stævner kræver en masse planlægning og koordinering. Som official på selve dagen handler det om at få afviklet på en ordentlig måde. Jeg har den højeste certificering inden for det stævnesystemet ’Sportdata’, som giver nogle administratorrettigheder ifm. stævnerne og så sidder jeg med som borddommer.

 

Hvad er din kerneopgave i stævneudvalget?

Min primære rolle er at have styr på kommunikationen og lave administrative opgaver. Klubber og kæmpere skal de føle sig godt informeret, når de skal til stævner. Der skal være en tryghed i, at vi har styr på tingene og kan svare på de spørgsmål, der måtte være.

 

Hvad giver det dig som menneske at være en del af miljøet?

Jeg går helt grundlæggende ind for, at man forsøger at være et forbillede i forhold til at være frivillig. Alt behøver ikke have en pris. Jeg synes, det er væsentligt, at man har lyst til at gå en ekstra mil for at skabe noget sammen. Jeg ved, hvor meget sporten giver til de unge mennesker, fordi den har de værdier, der er i karate. Selvom mange i starten er lidt nervøse for at tage til stævner og komme ud og kæmpe, så får de et kæmpe selvtillidsboost og vokser 10 cm, når de har kæmpet på gulvet. Det er helt exceptionelt, og det elsker jeg virkelig at se.

 

Derudover kan jeg selv rigtig godt kan lide, når der er styr på tingene. Og så er det fedt at få et godt planlagt stævne til at glide uden de store udfordringer. Det handler også om at være del af et super fedt fællesskab. Det er jo en lille verden, hvor man møder mange af de samme mennesker, og man får en masse gode oplevelser – for eksempel når vi bliver spurgt, om vi vil hjælpe til stævner i udlandet.

_______________________________________________________________________________________ 

·       Milan H. Nielsen, 47 år

·       International dommer og mangeårigt medlem af Dansk Karate Forbunds dommerudvalg (udtræder af udvalget i Dkarf pr. 1/1 2026 af tidsmæssige årsager)

·       Arbejder til dagligt som politikommissær

·       Klub: Nyborg Shotokan

 

Hvornår kom du ind i karatemiljøet?

 

Det gjorde jeg i 1988, så det er efterhånden nogle dage siden. Som så mange andre unge mennesker ville jeg gerne være stærk og opnå nogle færdigheder, så jeg kunne forsvare mig selv og min familie. Min far havde dyrket boksning, så karate var måske lidt et tilfælde. Der var nogle i min families omgangskreds, der kendte en karateklub i Odense, og så fik jeg en prøvetime. Derfra var jeg helt solgt. I dag driver jeg mig egen klub sammen med min hustru.

 

Hvad var det, der solgte dig?

 

Det var disciplinen, sammenholdet, traditionerne og etikken. Der var en meget fast ramme og en disciplin, der gjorde, at det var lige noget for mig. Det var i slut 80'erne, så retorikken var måske lidt hårdere, end den er i dag, men det var noget, der faldt i min smag. Det er nok også derfor, jeg siden er gået den vej rent professionelt. Både igennem militæret og senere i politiet.

 

Hvornår begyndte du at dømme?

 

Det gjorde jeg i år 2000. Men det var ikke i Dansk Karate Forbund, det var i SKIF, hvor jeg også har været landsholdsudøver. Jeg var nysgerrig på at få en bedre forståelse af karate, og det får man ved at være dommer. Derfor startede jeg, og jeg fik smag for det med det samme. Det er nu 25 år siden, og siden har jeg dømt på både nationalt og internationalt niveau.

 

Hvad er din tilgang til dommergerningen?

Vi har et ordsprog, der lyder: ’one point can change one life.’ Derfor er det afgørende, at man som dommer er 100 procent klar. Karate handler om gensidig respekt, og hvis jeg er helt klar og gør mit absolut bedste, så giver jeg gensidig respekt til den, jeg dømmer.

 

Derfor har jeg altid gjort en ære i at forberede mig 100% inden et stævne. Selvom jeg har dømt i mange år, tager jeg regelbogen frem hver gang og læser den fra side et, så jeg er optimalt forberedt. Det er min måde at give den største respekt til dem, jeg skal dømme.

 

Dommergerningen er for mig også en måde at give noget tilbage til Dansk Karate Forbund og ikke mindst til den nye generation. For ingen dommere - ingen turneringer.

 

Er der elementer fra dit civile liv, du trækker på, når du dømmer?

 

Helt sikkert. Specielt i forhold til struktur og ordentlighed. I karate er der nogle regler og procedurer, som altid er meget faste og klare. Det er meget lig Forsvaret og politiet.

 

Måden jeg forbereder andre dommere på til eksempelvis kurser er også inspireret af min erfaring fra politiet, hvor jeg underviser meget. Jeg følger en bestemt struktur, der gør, at jeg altid husker at få det hele med. Hvad man skal huske at som dommer både før, under og efter en turnering.

 

Hvad er det for nogle kompetencer, man får skærpet af at være dommer?

Reaktionsevne, beslutningsevne og handlekraft. Du skal tage en beslutning på meget kort tid, hvor du hurtigt analyserer en situation ud fra dommerkriterierne. Der er ikke tid til at stå og overveje alt muligt.

Du har også siddet mange år i dommerudvalget. Hvad er dine mærkesager?

 

Helt overordnet er det teamwork. Det er den altoverskyggende overskrift, og det gælder hele vejen rundt. Teamwork mellem dommere, officials, trænere og udøvere. Vi dommere er jo et tandhjul i en større maskine, hvor det ikke er ikke os, det drejer sig om. Det er udøverne, det drejer sig om. Det er også derfor, jeg siger, at når jeg har valgt at være dommer, så handler det om at give noget tilbage. Til sporten og særligt den nye generation.

 _______________________________________________________________________________________

”Man lærer at tænke karate på en anden måde”

 

·       Katrine Voigt, 30 år

·       Dommer og med i dommerudvalget i Dansk Karate Forbund.
Klub: Seiki Karate-do i Stenlille

·       Arbejder til daglig som ingeniør

 

Hvad var din indgang til karate?

Jeg startede til karate, da jeg var 12. Der havde jeg prøvet alle mulige andre sportsgrene som svømning, gymnastik, og jeg havde også gået til spejder. Jeg ville gerne blive virkelig god til noget, men jeg syntes ikke, der var noget, der passede til mig. Det ændrede sig, da jeg kom til min første prøvetræning i Gladsaxe Karate Klub. Der vidste jeg, at karate var min sport.

 

Hvad er det, karate kan for dig, som andre sportsgrene ikke kan?

Det er den individuelle udvikling. Både menneskeligt og kropsligt. Og så er der hele det her med, at en træning er ligesom et ritual. Hvor vi starter med at meditere, så træner vi, så laver vi noget udstrækning, og så laver vi noget slutmeditation. Det giver en stor ro i kroppen og hovedet.

 

Som barn lærer man også noget om disciplin. Man lærer at høre efter, hvad de voksne siger.

Nu er jeg også selv underviser, og det er tydeligt at mærke, at når børnene har gået til træning i godt et halvt år, så har de virkelig fundet ud af, hvordan tingene fungerer. Derfra kan man bare fylde på dem med læring.

 

Hvad fik dig til at gå fra udøver til dommer?

 

Det startede faktisk med, at jeg som elitekæmper havde en konkurrent, der altid vandt DM foran mig. Det fik mig til at tænke, at hvis ikke jeg kunne slå hende, så måtte jeg være med til de store kampe og stævner på en anden måde. Jeg ville stadig gerne være med til det fællesskab, der er under stævnerne, og det kunne jeg ved at blive en del af dommerstanden. Det er nu 13 år siden, så jeg startede meget tidligt.

 

Hvad er det bedste ved at være dommer?

 

Man møder nogle mennesker, man normalt ikke vil møde, og sammen skal man få alt til at fungere, mens man samtidig har det sjovt. Det er altid en ny konstellation af dommere, man bliver sat sammen med, og så er det bare med at få det bedste ud af hinanden og gøre hinanden gode. Det kan jeg godt lide.

 

Når man er på gulvet som dommer, er man helt oppe på den øverste klinge, og hjertet banker afsted. Men man ved, at dommerkollegerne der sidder på arealet sammen med én, dem kan man stole på. Det skaber et helt fantastisk sammenhold.

 

Hvordan er det at stå på gulvet og have ansvaret for en stor kamp?

 

Man kan godt få hjertet op i halsen, og sådan skal det også være. De unge mennesker har gjort sig umage og måske trænet i mange år for at stå i en afgørende kamp, så der er vi som dommere også forpligtet til at være skarpe.

 

Hvad er det for nogle kompetencer, du trækker på som dommer?

Helt sikkert koncentration, men også en god portion humor. Under et stævne tilbringer vi mange timer flere dage i træk, så det er også vigtigt, at vi husker at have det sjovt på arealet. Det er også det, der gør, at det er hyggeligt at være en del af miljøet.

 

Hvad giver det dig personligt at være dommer?

 

Først og fremmest giver det mig et nyt indblik i karate i forhold til at være traditionel karateudøver. Man ser sporten fra en anden vinkel og får en meget analytisk tilgang til karate. Man lærer at tænke karate på en anden måde, og så er der hele fællesskabet, der følger med. Det er også en rolle, hvor du tilegner dig nogle nye personlige egenskaber, som du kan bruge i dit arbejdsliv. Både i forhold til ledelse, men også i forhold til at danne relationer. Jeg arbejder som ingeniør, og her er det vigtigt at kunne samarbejde og indgå i relationer med mange forskelle mennesker. Så både på det personlige plan og professionelle plan får jeg meget med.

 

Nu er du også blevet en del af dommerudvalget i Dansk Karate Forbund. Hvad er dine ambitioner i den rolle?

 

Jeg vil gerne arbejde for, at vi får uddannet nogle flere dommere. Jeg håber, jeg kan være med til at få flere klubber og folk fra karatemiljøet til at blive mere engageret i dommergerningen, fordi det er et superspændende fag og meget relevant, hvis vi skal fortsætte med at have stævner i Danmark.

 _______________________________________________________________________________________

 

·       Dan Amann Fredberg, 51 år

·       Stævneofficial i Dansk Karate Forbund

·       Arbejder til daglig som Customer Success Manager

·       Klub: Gladsaxe Karate Klub

 

Hvor længe har du været involveret i karate?

 

Jeg har kun været i karate i 4-5 år, så jeg er kommet sent i gang. Det var faktisk, fordi jeg med mit daværende arbejde var på et medarbejderudviklingskursus, der bestod af et to-dages forløb med karate i Hillerød. Det blev jeg ret bidt af, og da jeg så hørte om en mand, der var startet i en sen alder og havde fået sort bælte som 55-årig, så besluttede jeg mig for at prøve det af. Heldigvis fandt jeg et godt hold i Gladsaxe Karate Klub med andre voksne, så det gav mig også et godt fællesskab. Siden startede også både mine sønner og min kone.

 

Hvad har det givet dig at komme ind i det miljø?

Det har givet mig meget. Det er fedt at møde ind til undervisning, hvor man kan parkere hovedet fra dagligdagen og lade andre styre, hvad man skal gøre. Jeg tror, der er mange i min alder, der har en tendens til at gøre de samme ting i livet. Jeg har altid spillet fodbold førhen, men det kunne kroppen ikke holde til længere.

 

Det har været en stor glæde at skulle lære noget nyt og styrke sig selv både kropsligt og kognitivt. Jeg kan godt lide det her med, at man skal lære et pensum, øve det og huske det. Det har givet mig meget. Derudover kan jeg godt lide, at man er sammen om at dyrke karate på tværs af både køn og generationer.

 

Du har ikke været så længe i sporten, men er nu blevet stævneofficial i Dansk Karate Forbund. Hvordan kom det i stand?

 

Det startede med, at vi i min klub skulle afvikle Gladsaxe Karate Cup, så der var der brug for nogle officials. Så fik jeg lidt undervisning og prøvede det af og fandt mig hurtigt godt til rette i det. Nu har jeg vel været stævneofficial i godt tre år.

 

Hvad er det, der tiltaler dig i den rolle?

 

Først og fremmest er der et godt fællesskab med officials og dommere fra andre klubber, men det handler også om, at jeg er lidt firkantet og godt kan lide, der er nogle skemaer og procedurer, der skal følges. Det er helt naturligt for mig og noget jeg trives med. Nogle gange går det stærkt under et stævne, men jeg lader mig ikke påvirke af det.

 

Hvad er det vigtigste, man skal have styr på som official?

 

Det er vigtigt at være rolig og have overblik, og så skal man heller ikke være bange for at åbne munden. Hvis en dommer er utydelig eller sætter en kamp i gang for hurtigt, så er det vigtigt, at man kan skære igennem. Det kan også være overfor trænere eller udøvere, hvis de er forstyrrende. Men overordnet handler det om at være opmærksom og fokuseret - og at kunne bevare roen og overblikket, når det hele går stærkt.

Hvad er det sjoveste?

 

Helt generelt er det sjovt at afvikle et stævne, hvor det hele bare kører. Hvor folk ikke rigtig lægger mærke til os, fordi alt glider og alle arbejder godt sammen. Og så er det fedt, når vi og dommerne anerkender og roser hinanden, fordi alt spiller. Mange af os kender hinanden og har også en humoristisk tilgang til arbejdet, så det gør det også sjovt at afvikle stævner.

 

________________________________________________________________________________________

”Dommere og officials er de lydløse helte”

 

·       Kristoffer Bech-Holm, 28 år

·       Klub: Egedal Karate Klub

·       Stævneofficial og tidl. dommer i Dansk Karate Forbund

·       Arbejder til daglig som grafiker

 

Hvor længe har karate været en del af dit liv?

 

Jeg startede til karate i efteråret 2003. Jeg var lige blevet seks år. Min storebror var startet i 1998, og det fik mine forældre til at engagere sig i sporten, og derfor var det naturligt for mig at starte. Senere startede også min lillesøster.

 

Mine forældre blev frivillige i Dansk Karate Forbund i 2006-2007-stykker og siden fået mere og mere ansvar, så de nu står med formandsposten for stævneudvalget.

 

Jeg stoppede med at kæmpe i 2014 efter skader, der senere har givet mig fire operationer. Så blev jeg dommer frem til 2022, og nu sidder jeg i stævneudvalget sammen med mine forældre. Derudover underviser jeg i Egedal Karate Klub.

 

Hvor meget fylder karate i dit liv?

 

Det er jo en kliché at sige, at det fylder hele ens liv, men det gør det faktisk. Hele min familie er engageret i sporten, og jeg har brugt 22 af mine 28 år på det. Det er både familie og venner, jeg har her.

 

Hvad er det, miljøet giver dig?
 
Struktur, disciplin og respekt. Det er overskrifterne for mig, og det er noget, man kan tage med i hele sit liv. Hvad enten det er i skolegangen eller senere i livet og karrieren.

 

Nu sidder du i stævneudvalget og er med til at afvikle stævner. Hvad er din vigtigste opgave?

Jeg er lykkedes, hvis man ikke lægger mærke til, jeg er der. Det betyder, at det hele spiller, og det er resultatet af alt det arbejde, vi har lagt i månederne op til stævnerne. Jeg laver alt det grafiske materiale – både det fysiske og digitale – og så står jeg for teknikken under stævnerne. Hvis jeg ikke har noget at lave på stævnedagen, så er det en god dag, for så er der ikke noget, der driller.

 

Du bruger mange frivillige timer på arbejdet. Hvad giver dig energien til det?

 

Klubbernes taknemmelighed er noget af det, der gør, man kommer igen og igen. Når det hele fungerer, får man nogle skulderklap, men først og fremmest er det bare et fedt miljø at være en del af.

 

Har du nogle specifikke ambitioner som official eller i anden rolle?

I min tid i karate har jeg nu været kæmper, dommer, coach og official. Jeg har ikke nogle særlige ambitioner om at kravle videre op i fødekæden, for jeg trives godt, hvor jeg er nu. Jeg var glad for at være dommer, hvor man virkelig får respekt for gerningen, når man selv har stået derinde og svedt, og jeg vil klart anbefale andre til at prøve det. Både dommere og officials er de lydløse helte, som folk ikke tænker så meget over. Men hvis det ikke var for dem, der får alt til at fungere, så ville der ikke være nogle stævner.