Som medlemsklub har I adgang til forskellige slags stævner i
Dansk Karate Forbund.
Bestyrelsen har valgt at arbejde målrettet og strategisk
med danske stævner i strategiaftalerne med DIF som løber fra 2026-29. Der har gennem
de senere år været ytret ønske fra medlemsklubberne i DKarF, om at de savner en
rød tråd i de danske stævner i forhold til at navigere i niveauet til
stævnerne. Det har bestyrelsen haft ønske at i imødekomme ved at etablere en
klassificeringsmodel for danske stævner støttet af DKarF.
Samtidig har både Dommerudvalget og Stævneudvalget ønsket
hjælp til dels at arbejde med rammer og vilkår for deres frivillige og dels
større klarhed i forhold til overholdelse af WKF-regler, hvilket bestyrelsen
også har forsøgt at tilgodese i den nye stævne klassificeringsmodel (se tabel
herunder).
Ydermere har der senest har været udfordringer for
stævnearrangørerne i forhold til at skabe stævner, som på den ene side
imødekommer WKF's regler, og på den anden side behovet hos klubberne.
Derfor har bestyrelsen valgt 6 klassificeringer af danske
stævner som ses nedenfor. Det betyder at de danske stævner som bliver slået op
på forbundets kalender, vil falde indenfor en af disse 6 kategorier.
Derfor skal den enkelte stævnearrangør tage stilling til
hvilken kategori netop deres stævne tilhører, da det har indflydelse på hvilke
regler der kan kæmpes under, hvilket udstyr der skal bæres, samt hvilken
mulighed for støtte der er at hente gennem forbundet.
HVAD GØR JEG SOM STÆVNEARRANGØR?
Er man usikker på hvor ens stævne hører til, har uddybende
spørgsmål, eller har et ønske om et fremtidigt samarbejde med DKarF omkring
afvikling af stævner for forbundets klubber er man altid velkommen til at
kontakte DKarF:
- Hvis du ved at du vil afholde et internationalt WKF-stævne (kategori 3), et åbent forbundsstøttet WKF-stævne (kategori 2) eller et lukke kluborganiseret breddestævne (kategori 1) skal du kontakte dommerudvalget på jan@danskkarateforbund.dk hvis du skal have hjælpe til dommere eller hvilke regler stævnet skal afvikles efter. Læs mere her
- Hvis du skal have hjælp til officials skal du kontakte stævneudvalget på linda@danskkarateforbund.dk
- Hvis du skal låne udstyr til stævnet kan du læse mere her
- Hvis du skal afvikle et kluborganiseret udviklingsstævne, et lukket invitationsstævne eller et stilartsartsstævne kan du kontakte breddeudvalget på nicklaslfrederiksen@gmail.com. Du kan læse breddeudvalgets retningslinjer for hjælp til stævner som falder under deres udvalg her
- Hvis du er i tvivl kan du altid kontakte sekretariatet på info@danskkarateforbund.dk
Herunder følger en kort forklaring af de forskellige
parametre i den nye stævneklassificeringsmodel:
Pointmodel
- Talent-og
eliteudvalget arbejder efter en pointmodel, når de skal vurdere hvor godt
et opnået stævneresultat er i forbindelse med udtagelse og rating af
atleterne (se her). Derfor kan nogle af de danske stævner være
pointgivende jævnfør denne model, hvor kategori 1 er det laveste og
kategori 8 (VM) er det højeste.
Implementering WKF-regler
- I
WKF-regi er der mange regler for stævneafvikling som handler om udstyr,
regler, vægtklasser og mange andre ting. Da vi gerne vil have at danske
udøvere, dommere og officials kan øve sig i disse forhold, er det derfor
naturligt at vi også afvikler danske stævner efter disse forhold. Der kan
også være et behov for at der afvikles stævner i mere klubmæssige rammer,
som føles mere afslappede og som ikke stiller samme krav til fx udstyr og
afvikling. Derfor skal der være klare retningslinjer for både klubber og
dommere/officials omkring hvilke regler det pågældende stævne afvikles
under. For eksempelvis ”Internationale WKF-stævner”, som er den
øverste tabel og kategori herunder, er der et krav om at følge
WKF-regler 100 %, et krav som vil kunne modificeres i større eller mindre
grad for stævnerne i kategorierne under.
Hvem godkender?
- Dette
punkt hænger nøje sammen med det foregående omkring implementering af
WKF-regler. Dommerudvalget er den største/øverste kompetence vi har,
når det handler om internationale regler i WKF-regi, og dermed dem som
vurderer og i sidste ende bestemmer hvilke regler stævnerne:
"Internationale WKF-stævner" og "Åbne forbundsstøttede
WKF-stævner" afvikles efter. For de "Lukkede kluborganiserede
breddestævner" er det en bredere arbejdsgruppe med repræsentanter for
Dommerudvalg, Stævneudvalg, Talent-og Eliteudvalg, bestyrelsen samt
sekretariatet som vurderer hvilke regler stævnet afvikles efter.
Breddeudvalget vurderer stævnekategorien "Lukkede kluborganiserede
udviklingsstævner". I de sidste to kategorier "Lukkede
invitationsstævner" samt "Stilartsstævner" er reglerne
udelukkende op til stævnearrangør.
Deltagende klubber
- Hvem
kan deltage i stævnet? "Åbent" betyder at udenlandske klubber,
som er medlem af deres nationale WKF-forbund, kan deltage.
"DKarF" betyder at stævnet skal være tilgængeligt for alle
klubber som er medlem af DKarF. "Inviterede" betyder at
stævnearrangør kan vælge at åbne stævnet for fx klubber udenfor forbundet
eller for en bestemt gruppe af klubber (fx i nærområdet).
Dommere/officials
- DKarF's
dommere og officials kan medvirke til alle kategorierne. Dommere med
international licens kan medvirke til de åbne stævner (Internationale
WKF-stævner & Åbne forbundsstøttede WKF-stævner) samt
de til stævner hvor dommerudvalget vurderer at WKF-reglerne bliver
overholdt i tilstrækkelig grad. Til de nederste kategorier kan
klubfrivillige medvirke som dommere (fx trænere eller dygtige udøvere) og
officials.
Støttemuligheder
- Dommerudvalget
har mulighed for at allokere dommere på forbundets regning til flere af
stævnerne. Derudover har Breddeudvalget en mindre økonomi til at hjælpe
udviklingsstævner samt invitationsstævner. Alle forbundets A-klubber har
desuden mulighed for at låne måtter og stævneudstyr gennem Stævneudvalget
(fragt
betales af stævnearrangørerne fra lager i Kastrup til stævnelokationen).