Offentliggørelse af medlemstal 2019
I dag er de endelige medlemstal fra DIF blevet offentliggjort – de er steget siden sidste år!
Det gør sig også gældende for Dansk Karate Forbund. Vi er steget 185 medlemmer siden 2018, hvilket er en stigning på 2%.
Det er især hos de 13-18 årige både herre og damer vi ser en stigning. Det er denne aldersgruppe de fleste sportsgrene har udfordringer med både at rekruttere og fastholde medlemmer, så vi selvfølgelig ydmygt stolte af at være steget i netop denne aldersgruppe.
Som flere nok kan huske, faldt Dansk Karate Forbunds medlemstal drastisk fra 2017 til 2018. Medlemstallet faldt med intet mindre end 24% - hvor årsagen til det markante fald var en administrativ oprydning i klubber, som ikke længere var tilknyttet Dansk Karate Forbund. Dvs. at vi først i 2018 havde det reelle medlemstal for forbundets medlemsklubber.
Vi er derfor rigtig glade for at se en stigning i medlemstal i 2019.
Selvom 2020 indtil videre ikke er gået som forventet, har vi fortsat målsætningen om at stige i medlemstal. Det er en svær tid for os alle, men vi er sikre på at alle kommer stærkt igen på den anden side og er klar til endnu mere udvikling.
Til sidst skal der lyde en STOR tak til alle de frivillige i klubberne, som hver dag yder et stort stykke arbejde – ikke blot for at rekruttere, men også fastholde medlemmer, samt drive klubben. Hverdagen byder på små som store opgaver og de er alle lige vigtige for at få klubben til at køre rundt.
Vi glæder os til at komme i gang igen og kan fortsætte den positive udvikling.