WHAT’S IN IT FOR THEM?

Atleterne – det er dem, det drejer sig om. Hvordan skaber vi flere senioratleter i verdensklasse? Vi kan ikke tilbyde dem rigdom. Men vi har en sportsgren, som kan give forhåbninger om at blive verdensmester. I Dansk Karate Forbund er der masser af plads til at finde den store drøm frem, og gå i en retning af blive det bedste man overhovedet kan blive.

Af Allan Kjærsgaard, Sportschef Dansk Karate Forbund

Foto: Godthjælp Sportphotography

Dette er tredje og sidste del af artiklen KARATE HAR EN KÆMPE CHANCE FORAN SIG – Men er Danmark klar på fremtiden?

Endnu en gang bringer jeg mine tanker frem på papiret som Dansk Karate Forbunds sportschef. Jeg har igennem de sidste par uger, forsøgt at rammesætte de største udfordringer vi står overfor som forbund, når det drejer sig om at skabe verdensklasse. Altså seniorer der performer på allerhøjeste niveau.

Lige nu er det en spændende tid. Igennem flere dialogmøder i løbet af sidste år, er vi nået dertil, hvor talent- og elitestrategien snart bliver fremlagt. Dette foregår på general forsamlingen den 11. maj. Til denne strategi hører vigtige handleplaner, og det er netop planerne, disse artiklerne fortæller om. Vi står ikke med uanede ressourcer. Hverken tidsmæssigt, menneskeligt eller på nogen måde økonomisk. Det drejer sig derfor om, at finde de helt rigtige tandhjul, og dreje på dem. Om lidt søsætter vi skibet, og retningen peger mod fremtiden. Mod 2024.

Sidste og tredje del er om dem som både kan og vil. Altså disse helt særlige atleter, som kan blive verdensklasse. Som en af vores bedste atleter Katrine Pedersen siger, det handler for mig om at blive så dygtig som overhovedet muligt, ved at slå verdens allerdygtigste modstandere på den bedst mulige måde.

Måske, måske ikke.
Men der findes disse helt særlige mennesker som drømmer stort. Drømmer stort om at blive verdens bedste. Når man kigger på eliteatleter, ikke bare almindelige atleter, men eliteatleter, så er der nogle ting som går igen og igen. Dette er en rejse for dem. De søger konstant udfordringer, og nedbryder de barrierer, der står foran dem. En rejse med frustrationer og fravalg er på ingen måde noget, der kan stoppe dem.

Det handler altid om at vinde
Dette er en ustyrlig drivkraft, og skal have næring. Men når jeg taler om at vinde, så er det ikke fordi det udelukkende drejer sig om at besejre modstandere. Det at vinde viser eliteatleterne, hvor de er, som et pejlemærke i deres proces mod deres mål, om at blive verdens bedste. Dette driver dem. Og igen når vi taler om at vinde, så har jeg tidligere skrevet artikler om hvor Udansk dét er. Men det eksisterer altså. Det der med at ville vinde. Også i Danmark, også i vores forbund. Og det er helt ok. Jeg elsker folk som er stræbere, og vil altid gøre hvad jeg kan for at tilskynde atleternes mind-set i en retning af at ville vinde – enten i elitesport eller et andet område af deres liv.

Jeg ser det som en stor gave, at have med mennesker at gøre, som er så dedikerede. Og det er måden Dansk Karate Forbund kommer til at kunne håndtere vores vindere, vores eliteatleter, som kommer til at afgøre vores succes for at skabe verdensklasse.
For disse atleter er det på ingen måde nogen hindring at sætte svære og nærmest uoverkommelige mål op. Når først målene er sat, er de så fikseret på, at uanset hvilken form for modstand, og hindringer der vil være, vil de gøre alt i deres magt, for at overkomme dette.

Hvor ligger så udfordringerne så henne?
Hvor skal vi sætte ind, for at få dem til at vælge til og ikke fra. Hvordan får vi forløst dette kæmpestore potentiale, vores unge atleter har?

Allerførst skal vi acceptere, at vi har med unge mennesker at gøre, der for længst har indset, at de har hele verden for deres fødder. Eller snart så vil de. De vil gerne arbejde, og de kan nærmest, opnå det de vil. Det er dem, som vil konkurrere. Det er dem som vil vinde, og som vil bruge sporten til at udvikle deres potentiale. Selvom det langt fra er for alle, dette her elite, så har vi dem altså. Heldigvis! Og det er lige dem, vi gerne vil have til at blive i vores forbund. Min påstand er, at de værdier karate bringer med sig, skaber helt fantastiske mennesker. Men det er som om, at det største bidrag Dansk Karate Forbund, og de danske karate klubber kommer med, er at talentudvikle mennesker til det virkelige liv. Og så stopper det der. Det bidrag kan vi i den grad, da også være ekstremt stolte af. Men jeg mener at nu er det tid til at vi flytter perspektivet, så ikke blot andre virksomheder nyder godt af, at få en kontorelev eller salgstrainee med karate baggrund. For det i sig selv er i min optik da lidt af et fund. Men perspektivet i fremtiden, skal udvides, således at Dansk Karate Forbund ikke "bare" giver et seriøst indspark til den personlige udvikling, men at vi også nu skal være et forbund, der skaber mulighederne for at atletens drømme, også kan indeholde elitesports karrieren på seniorplan.

Individualiseret tilgang og professionelle tilstande
Jeg mener vi bør sætte ind på særligt 2 områder. Vi skal selvfølgelig følge op på den allerede viste vej omkring vejledning af uddannelse, og hvordan det kan gå hånd i hånd at have en Dual Career. Men herfra vil et helt særligt og afgørende skridt også være, at skabe rum til den enkelte atlet. Vi kommer til at bevæge os i synlig individualiseret retning, som vil ramme atleten på et helt særlig og personligt plan. For selvom der ofte tales fællesskaber, og at ungdommen nu til dags, ikke er meget for at træde ved siden af, så er jeg stærkt overbevist om, at netop analysen af den enkeltes atlets behov, og samtidig give den enkelte råderet og være medbestemmende over sin fremtid, vil være en vigtig faktor, når først vejen er vist. Som jeg tidligere har skrevet om, så er de unge mennesker på dette stadie i fuld gang med at løsrive sig fra deres forældre. De har brug for at stå på egne ben, og de vil om nogen, bestemme over deres eget liv. 

Kan der være en mulig barriere i det hierarkiske system, som vi har i vores karate verden?
Måske er der for meget ”Sensei bestemmer” kultur, og for lidt lære selv at træffe valg. Tænk en gang hvis de unge oplever, at de ikke kan være medbestemmende i deres valg. Hvilket de oplever de skal i alle andre sammenhænge udenfor sporten. Det er alt fra planlægning af kalender, træning og rejser. Måske udvikler vi deres evne til at beslutte kun til et vist niveau, og nu skal vi pludselig have dem videre. Og måske er det netop i vores måde, at involvere dem på, som ikke er i overensstemmelse med virkelighedens ungdom i dag.

Vi må endelig ikke gøre dette sted til et andet, end det fristed de ønsker
I sidste ende er det jo dem det drejer sig om, og vi er blot med for at hjælpe dem på vej på rejsen. Jeg tænker, at vi skal til at have en rigtig god debat omkring, hvordan vi gør vores unge atleter selvstændige og selvafhængige. For er de det nu, eller har vi som forbund, klubber, som trænere for meget styring over de beslutninger de træffer. Jeg tænker i kampe, jeg tænker i træninger. Har de medindflydelse på deres egen udvikling. Det er denne udvikling, der kommer til at gøre en forskel for dem. At de kan se sig udvikle menneskeligt i jagt på at blive verdens bedste, og de er medbestemmende, får dem til at tage et ejerskab, der kan får dem til at gå igennem ild og vand – også selvom der ingen penge er i det.

Det sidste afgørende skridt vi skal tage som forbund, er i en professionaliseret retning
Dansk Karate Forbund skal følge med tiden, og gøre hvad vi kan, for at holde os trit med de andre. Vi skal være synlige. Vi skal vise vores ”helte” frem, og vi skal være der for at øge deres niveau. Vi skal være der når de vinder, og når de falder. Det kan ikke nytte noget at vi sender vores atleter i kamp, og vi så ikke er der for dem, til hverken at fortælle historien eller sørge for at være der, hvis en skade indtræffer – samt alt det der er i mellem. Professionalisme betyder for mig, at forbundet har ekspertniveau. Vi ved alle, at Elitesport afgøres på marginaler. Vi skal have kompetencen, til at dreje på de knapper der skal til, således at atleterne mærker støtten hele tiden undervejs på deres rejse.

Det er de sidste 2 procent, vi skal være med til at finde. Det er dér, vi finder forskellen på om vores atleter går sejrrigt ud af en kamp eller ej. Det er dér, vi finder ud af, om vi har evnerne til at komme helt til tops. Det er også dér, vi finder ud af metoderne til at komme dertil. På allerhøjeste niveau. Det kræver ressourcer, og dem skal vi finde hos os selv, og de eksterne partnere som allerede hjælper os nu, og tror på os. Jeg kan mærke i takt med niveauet stiger, stiger også vores forbund. Interessen for det vi gør, går ikke ubemærket hen. Jeg kan også se vores egne atleters interesse stiger, når vi hæver niveauet af aktiviteter for de bedste.  Blandt andet når vi afholder pre-camp forud for de store mesterskaber. Der er eksperthjælp tilknyttet. Det gør, at vores arbejde bliver mere kvalificeret, atleternes tilgang bliver mere kvalificeret, og i den forstand hæver vi vores niveau, og vi er professionelle.

Det er lige præcist her i disse 2 step, i individualiseret retning og professionel tilstand, at der ligger et fantastisk potentiale. Vi kan blive så meget klogere på det vi gør, ved konstant udfordre hinanden. Det kræver bare, at vi fortsat investerer enormt, og vi gør det nu – så kan vi følge med og så bliver Danmark klar til fremtiden.