KARATE STÅR STADIG MED EN CHANCE FORAN SIG

 – Men er Danmark klar på fremtiden?

 af Allan Kjærsgaard, Sportschef
Foto: Godthjælp Sportphotograhy

Med en udsigt til en kommende OL debut, samtidig med at det ligger skjult i kortene, at det muligvis kun er for denne ene gang, så går bølgerne rigtig højt om fremtiden for Karate.

Karate skal gøre sig klar til et epokeskift
Det er en udfordrende tid.
Der er forskellige holdninger til hvilken betydning, det kan have, såfremt Karate ikke er med til OL i Paris 2024. Karate gør sin debut i Tokyo 2020, men med udsigten til at det kun bliver der, får store stjerner til at træde frem, og fortælle om hvordan det nærmest vil slå sporten ihjel. Inderst inde synes jeg da heller ikke på nogen måde, at det er fedt. Jeg synes jo personligt, at karate er verdens fedeste sportsgren. Og når man så ikke får anderkendelsen, og i stedet en mavepuster, så gør det da ondt. Så jeg forstår godt atleterne.

Men jeg har taget ja-hatten på, og selvom der er udfordringer, så ser jeg også samtidig, at det er en fantastisk tid for Karate.
Vi kan sgu da ikke bare kaste håndklædet i ringen. Vi har så mange unge mennesker, som bare elsker det de gør, og dem skal vi ikke skuffe.
De Olympiske lege er stadig en chance af dimensioner for os i karate. Parat til at blive grebet. Men er vi klar på den? For gribes chancen, så kan karatens debut ved de Olympiske lege i Tokyo i 2020 med et slag gøre vores sport til en elsket disciplin af den brede befolkning. Om vi så efterfølgende vil forblive en OL disciplin eller ej i 2024, er jo uvist. Men jeg er overbevist om at Karate kan udvikle sig til en disciplin, som seriøst kan tage kampen op med alle andre sportsgrene. OL disciplin eller ej. 

Vi skal gøre os klar til at gribe chancen
Derfor har jeg forsøgt mig at beskrive vores aktuelle billede nu, og hvilken fremtid vi står overfor i Dansk Karate Forbund. Til general forsamlingen i maj lancerer forbundet sin talent- og elite strategi 2024, og det er netop med et afsæt i denne, at jeg vil give et indtryk af mine tanker om fremtiden for talent- og elitearbejdet i Dansk Karate Forbund. 

Udgangspunktet og selve missionen for Dansk Karate Forbund er at forøge Danmarks muligheder for at opnå verdensklasseniveau. Vi tror på, at vi kan blande os med de bedste i verden indenfor WKF disciplinerne Kata og Kumite.

Det betyder at, vi har en drøm om at være 100% konkurrencedygtige i forhold til den øvrige karateverden. Det bliver på ingen måde nemt. Dansk Karate Forbund står overfor flere udfordringer, når vi i fremtiden vil kunne levere resultater på verdensklasseniveau. 
Efter min bedste overbevisning har vi 2 store opgaver, der skal løses. 
Det drejer sig om talentrekruttering og fastholdelse af eliten. Artiklen er i 3 dele. Her kommer i første omgang et bud, på vores udfordringer, barrierer og gemte potentialer, i forbindelse med talentrekruttering. Næste del kommer på søndag.

TALENTREKRUTTERING
Et vigtigt indsatsområde for os, der arbejder med talent og eliteudviklingen i Dansk Karate Forbund, er at udvide tilgangen, således at opbakningen bliver så bred som mulig, og endnu flere vil være med ombord. Det siger måske lidt sig selv, og er bestemt ikke noget unikt for et sportsforbund. Jeg bliver alligevel nød til at understrege, at det vil være afgørende for os, at tilstrømningen af unge mennesker som vil udvikle deres karatepotentiale igennem elitesport, forsat er stigende. Vi er oppe mod nationer, hvor rekrutteringsgrundlaget er mange gange større end vores.
Vi har i Danmark et stærkt forbund. Men i forhold til Frankrigs 250.000 medlemmer, hvoraf 120.000 er unge, så er vi oppe mod lidt af en overmagt. Grunden til at jeg påpeger vores tilgang er, at vi ikke har så stærkt et rekrutteringsgrundlag, som man umiddelbart skulle tro. Langt fra alle danske karate klubber, er potentielle leverandører til talent- og elitearbejdet. Lige nu har vi cirka 15 klubber som fungerer som fødekæde til landsholdet. 
Tænk en markant forskel på vores fremtidige talent- og elitearbejde det ville være, hvis rekrutteringsgrundlaget flyttede sig fra 10-15 landsholdsbærende klubber, med cirka 1500 udøvere, til det omfattede 100 klubber og 10000 udøvere.

Det vil derfor være vores fornemmeste opgave, at skabe en fantastisk ramme, som de danske karate klubber vil være stolte af. En ramme som vil tage sin form ved hjælp af de mange input klubberne kom med i løbet af dialogmøderne i 2018. Talent- og elitearbejdet i Dansk Karate forbund skal fremstå med respekt, for den kampsport vi dyrker. Jeg tror på, at den enkelte klub skal kunne identificere sig med forbundet, og se sig som en del af et større virke. Især når man indgår i en proces, sammen med forbundet - om at udvikle det enkelte talent. Det første skridt på vejen til landsholdet, skal foregå med en respektfuld forankring i de traditioner vi kommer fra, samtidig med, at der er plads til udviklingen af karatetalentet i en elitesport.

Det kræver et kæmpe mod af os selv
Selvom der ligger et stort potentiale i udvide vores rekrutteringsgrundlag fra 1500 til alle 10000 medlemmer, så ligger der en barriere lige foran os. En barriere som handler om at opnå en bredere erkendelse af karate som konkurrenceform. Denne erkendelse skal først og fremmest foregå internt i vores egen verden. For denne passion er ikke nået ud til alle forbundets klubber. Spørgsmålet der skal stilles er, om vi i vores ”store lille” karateverden, er modige nok til at, helhjertet erkende karate som en kampsport, hvor også konkurrencen og elitesport er i højsædet. På lige fod med den traditionelle tilgang.
Et mod som kræver et stærkt fællesskab og rummelighed. Det skal være med en tilgang som ikke handler om at adskille, men om at samle. For det betyder ikke, at det skal være enten eller, men både og.
Trods forskelligheder i Dansk Karate Forbund, er der stadigvæk en gennemgående kultur og et fællesskab, som efter min bedste overbevisning vil få os igennem denne barriere. For det er i denne karatekultur, at vi finder et uforløst potentiale, og selve nøglen til at bygge broer imellem forbundets karateklubber.
Samtidig kan dette åbne døren for, at gøre os konkurrencedygtige i fremtiden i en hurtig voksende sportsgren.

Elitesport er personlig udvikling
Jeg er yderst opmærksom på, at det netop er i sammenhæng med elitesport, at vores karatefællesskab kommer til sin store test. Jeg får sikkert mange slag for at kalde karate for en elitesport. For det er ikke en sport, har jeg fået fortalt med STORE bogstaver. 
- Det er jo en kampkunst, en Martial Art. I kampkunst handler det om vejen til målet og ikke selve målet. Det handler om at være ydmyg, og det handler om den personlige udvikling. At jagte medaljer er overfladisk.

Hører jeg rigtigt her? Bliver der sagt, at det ikke drejer sig om personlig udvikling i elitesport? Handler det ikke om at være ydmyg, og arbejder man ikke med fokus på vejen dertil, og glæden i elitesport? Så tager folk sørme fejl, hvis man tror anderledes. For hvis der er noget som elitesport i karate appellerer til, og i stor stil dyrker - så er det netop dette.

Karate støber helt særlige mennesker
Jeg er stolt af, at møde alle de mange atleter, som fortæller om deres livshistorier, efter de er stoppet på eliteniveau. De fortæller om, hvordan karate for altid har været til at præge deres liv. Og hvordan karate netop har gjort en forskel, og gjort dem klar til det liv, der stod foran dem. At høre hvordan karate har dannet dem som mennesker, er en fantastisk fortælling. For drejer sig ikke alene om den læring, som normalt følger med i elitesport. Såsom målrettethed, dedikation, mental robusthed og hårdt arbejde osv. For karate bringer bare endnu mere med sig. Daglige handlinger som viser disciplineret opførsel, ydmyghed og respekt for andre, støber helt særlige mennesker, og det har atleterne fået naturligt med sig. 
Samtidig giver det jo også et boost til ens selvtillid, og troen på at ting kan lade sig gøre, når man dyrker noget, som oprindeligt var en ide om at kunne forsvare sig selv. Karate er jo bygget på en flere hundrede år gammel filosofi, hvor det drejer sig om at stå op for sig selv, og sine kære og beskytte det med sine hænder og sit sind.

Ja det er måske en romantisk ide, og det sikkert langt fra alle, der har det for øje, når man påbegynder sin første karate lektion. Men ikke desto mindre danner dette solide unge mennesker i en foranderlig verden.

Jeg håber på, at vi i fællesskab kan gå igennem den barriere af forskellighed, ved hjælp af forstærkelse af vores karate kultur, og stå sammen om at udvide  tilstrømningen af unge mennesker til talent- og eliteudviklingen i Dansk Karate Forbund.
Næste uge vil jeg gå mere i dybden på billedet af vores elite. Her drejer det sig især om hvad verdensklasse egentlig er. Det drejer sig om fastholdelse, men også hvad står vi med af udfordringer for, at kunne holde os med gamet.