Dansk Karate Forbund var eneste nye forbund på listen over specialforbund, der i 2018 kan se frem til at modtage støtte fra Team Danmark.

Forbundet bliver ifølge Team Danmark tildelt 252.000 kroner, hvilket skal ses i lyset af, at karate i 2020 er med på OL-programmet for første gang.
- Det er stort, siger sportschef i Dansk Karate Forbund Allan Kjærsgaard, der ser støtten som en nødvendighed for at følge med udviklingen i sporten.
- Selv om karate er en lille sportsgren, begynder sporten at blive gearet som andre sportsgrene, hvad angår forskning, videoanalyse, kost og ernæring. Alt hvad du kan sætte ind i en sportssammenhæng.
- I den seneste tid, hvor OL har været i sigtet, ser vi, at lande med et godt apparat i forvejen er svære at følge. Det går rigtigt stærkt. Derfor er det nødvendigt med en samarbejdspartner for at følge med.
- Med denne støtte føler vi os klar til at hoppe ind bag i toget og arbejde os op igennem vognen, for vi har i den grad nogle atleter, der kan og vil det her, siger Allan Kjærsgaard.
Han håber blandt andet, at Team Danmarks stab kan hjælpe på det mentale plan. - Vi har brug for mentale ressourcer og sparring omkring det psykologiske. En kamp varer tre minutter, så er du ikke klar, når du står ved linjen, taber du, siger sportschefen.
Dansk Karate Forbund tæller aktuelt fire eliteudøvere, der er inde i billedet til OL, og derudover en bruttotrup på ti udøvere. - OL er selvfølgelig en overskrift, og det er få udøvere, der satses på, men vi håber også, at det drysser på dem, der er på vej, siger Allan Kjærsgaard.
/Ritzau
Bestyrelsen genvalgt
12. maj 2026
Nye Træner 1 instruktører
4. maj 2026
2.indkaldelse til Generalforsamling
23. april 2026
Kata 2 instruktører uddannet
20. april 2026
Officialkursus i Egedal
23. marts 2026
Assistenttrænere uddannet
23. marts 2026
Nye uddannede trænere
16. februar 2026
1.indkaldelse generalforsamling 2026
30. januar 2026
Dansk Karateforbund
Idrættens Hus 20
2605 Brøndby
60142780 Man.-tors. 09.00-16.00
E-mail: info@danskkarateforbund.dk

Dansk Karateforbund
Idrættens Hus 20
2605 Brøndby
60142780 Man.-tors. 09.00-16.00
E-mail: info@danskkarateforbund.dk
