Lørdag den 28. oktober 2017 blev en historisk dag for dansk karate. 35 år efter den første danske VM-medalje kom i hus, har vi nu også fået en af fineste karat.
Denne varme efterårsdag, på den spanske ferieø, Tenerife, vandt Frederik Godthjælp Petersen verdensmesterskabet, som den første dansker.
Frederik, som repræsenterede Danmark i klassen Kadet +70kg ved U21 VM, havde et fantastisk mesterskab. Sammen med coach Allan Kjærsgaard fik Frederik fundet det helt rigtigt spændingsniveau. Der var fokus på opgaven, og parret var opsat på at vise hvad Danmark kan. Og det gjorde de meget overbevisende.
Frederik var oversidder i første runder, men allerede i anden runde sættes standard ved at slå Georgien 8-0, og den bliver fulgt op af en 9-0 sejr over Rumænien. I fjerde runde møder Frederik modstand fra den iranske kæmper. Iran bliver den eneste nation, der får scoringer ind på Frederik ved mesterskabet. Frederik sætter et spark til kroppen i sidste sekund, og trækker to flag. Dommeren vælger ikke at give de to point, og kampen ender 2-2, og Frederik vinder på Senshu.
Semifinalen bliver en sikker sejrer på 4-0 over Bosnien Hercegovina, som bringer duoen i finalen (læs også artiklen: Når man får en verdensmester). Finalen bliver endnu en overbevisende præstation, hvor Chile besejres 5-0, og den første danske verdensmestertitel er en realitet.
Finalen blev transmitteret via karateworld.tv og Olympic Channel, og kommentatorerne roste den danske indsats og konstaterede at Danmark bliver bemærket på den internationale scene. ” Kumite deltog ved VM med 23 erfarne og rutinerede kæmpere, hvilket kom til udtryk via de flotte placeringer og de to medaljer,” udtaler Landstræner Allan Busk og fortsætter, ”Ved dette mesterskab høstede DKarF frugten for de seneste års seriøse talentarbejde i forbundsregi. De danske kæmpere er meget dygtige til at skabe momentum og lave omstillinger, når det kræves af dem i kampene”. Allan Busk nævner også trænerteamet som en væsentlig faktor i den danske success, ” Trænerteamet var meget opmærksom på den nye fortolkning af kategori 2 og samarbejdede fantastisk under mesterskabet”.
Succesen understreges af, at Lasse Bøgelund to kampe tidligere tangerede det hidtil bedste danske resultat ved at vinde Sølv i klassen Kadet -63kg. På sin vej til finalen slog Lasse først Australien 6-0, efterfulgt af en tæt kamp med Ungarn, som ender 1-1. Lasse vinder kampen på Senshu. I tredje runde viser Lasse igen sin styrke, og sender Hong Kong ud med cifrene 8-0. I kvartfinalen må Rusland bøje sig efter et 1-3 nederlag til Lasse, og i semifinalen må Polen også vige for Lasse. Med 4-0 er Lasse i finalen, som bliver en tæt kamp. Lasse kommer bagud, men får udlignet, og kæmper for at få indhentet modstanderens Senshu. Men det lykkes desværre ikke at hente den vindende scoring.
Begge de unge kadetter har haft en et stort år, hvor de begge holder titlerne som både Danmarksmester og Nordisk Mester, som førsteårskadetter. Desuden har de klaret sig ganske godt til de europæiske udtagelsesstævner. Verdensmestertitlen er da også prikken over i’er for et flot dansk år for dansk karate, hvor også Katrine Lionett Pedersen vinder Guld til Karate1 i Salzburg og Sølv til Karate1 i Okinawa.
Desværre blev U21 VM ikke den store succes for Katalandsholdet. Landstræner Tejs Damkjær refererer, "Resultatmæssigt blev det på en skuffelse på katasiden til U21 VM”. Alle tre kæmpere desværre taber første kamp. Det er dog altid en ære, at få lov at stille op for Danmark, og der var da også et lille lyspunkt. ” Debutanten Anna Enevoldsen mødte Japan. Her tabte vi som forventet og da japaneren senere blev verdensmester, havde vi en chance til i opsamlingen. Anna gik til opgaven med masser af selvtillid og tabte knebent 2-3 til Mexico", udtaler landstræneren.
Bestyrelsen genvalgt
12. maj 2026
Nye Træner 1 instruktører
4. maj 2026
2.indkaldelse til Generalforsamling
23. april 2026
Kata 2 instruktører uddannet
20. april 2026
Officialkursus i Egedal
23. marts 2026
Assistenttrænere uddannet
23. marts 2026
Nye uddannede trænere
16. februar 2026
1.indkaldelse generalforsamling 2026
30. januar 2026
Dansk Karateforbund
Idrættens Hus 20
2605 Brøndby
60142780 Man.-tors. 09.00-16.00
E-mail: info@danskkarateforbund.dk

Dansk Karateforbund
Idrættens Hus 20
2605 Brøndby
60142780 Man.-tors. 09.00-16.00
E-mail: info@danskkarateforbund.dk
