Formandsskriv juni 2016
Det startede så godt, men opgaverne og fokus trak arbejdet i anden retning. Kommunikationen i starten af min formandsperiode for år tilbage fik et stort nyk op af, men desværre var jeg ikke i stand til at fastholde de gode initiativer og frekvensen dalede. Det er beklageligt og heldigvis er jeg i tæt dialog med store dele af klubberne jævnligt, men - et månedligt formands skriv, rammer naturligvis mange flere, hvorfor det vil blive prioriteret fra sekretariatet og undertegnede fremadrettet igen. Radiotavsheden er som bekendt en konsekvens af prioriteret opgaver - opgaverne er mange i Danmarks største kampsportsforbund - og strategien for de kommende år - herunder den største breddepulje nogensinde og store velorganiserede aktiviteter tager megen tid. Med ansættelsen af Tejs Damkjær på fuldtid på sekretariatet har vi foretaget en stor opgradering af vores interne som eksterne forhold i og omkring Dansk karate Forbund. Det er en stor hjælp for de mange medlemmer som Tejs dagligt er i kontakt med ligesom forbundets bestyrelse nyder godt af kompeten.
Den store satsning i breddepuljen, er et resultat af de mange årsmøder og snakke jeg har haft med de forskellige stilarter. Stilarterne og klubberne er de bedste til at afvikle aktiviteter - hvorfor denne støtte form vil gøre det nemmer at aktivere forbundets medlemmer efter jeres ønsker. Ordningen gør det muligt som medlemsklub at tilegne sig en licens for 20kr. pr. medlem inklusiv de mange fordele som licensen giver adgang til - herunder forsikringen. En kulturændring som denne tager naturligvis tid. Har man spørgsmål eller andet i forhold til praktikken omkring den nye breddepulje står forbundssekretæren og bestyrelsen til disposition for alt den hjælp I skal bruge - og det har aldrig været nemmere - da ordningen ikke er koblet op på DIFs fordelingsnøgle, hvorfor kravene er simple og tager 5 minutter at aktivere.
Endnu engang formåede stævneudvalget at sætte nye rekorder for afviklingen af stævner. DM i Helsinge blev afviklet i weekenden den 1.-3.april og endnu engang var deltagerantallet og niveauet fantastisk stort. Dansk Karate Forbund er som en del af DIF, det eneste forbund der kan kåre officielle danske mestre. De mange børne, kadet, U21, senior og masterklasser blev afviklet til UG af et veltrimmet stævneudvalg som ligeledes fortsatte de gode takter ugen efter i det Nordjyske, hvor Danmark og Aalborg var vært for de Nordiske mesterskaber, hvor Danmark for 5.gang i streg blevet kåret som den mest vindende nation. I forbindelse med DM i Helsinge blev der ligeledes kåret officielle danske mestre i shobbu ippon kategorien og endu en gang var disse kategorier stævnets største og vidner i den grad om, at Danske Karate Forbund rummer de mange forskellige aspekter af karate som vores forbundsmedlemmer ønsker at dyrke.
Vedhæftet denne opdatering finder I referatet fra generalforsamlingen, hvor vedtægterne for Dansk karate Forbund blev revideret og en række forhold ændret med fuld opbakning fra generalforsamlingen og med stor ros fra DIFs repræsentant.
http://www.danskkarateforbund.dk/xdoc/319/arkiv/aarsberetning_2015.docx
I WKF regi satses der fortsat meget på, at karate ikke blot er en IOC godkendt sport, men at karate bliver en del af OL programmet i 2020 i Tokyo - Japan.
WKF er nu kommet et stort skridt nærmere dette mål, idet IOC's Executive Board netop har anbefalet Karate til Tokyo 2020 til endelig vedtagelse af IOC's EC i Rio til August.
Dette er naturligvis en rigtig god nyhed for Dansk Karate Forbund, idet vort samarbejde med DIF vil blive løftet op på et helt andet plan med karate som deltager i OL.
Udtagelse af danske karateudøvere til OL vil naturligvis være en kæmpe succes for karate i Danmark både for eliten men især for klubberne under Dansk Karate Forbund, da det kan forudses at medføre en markant forøgelse i tilgangen af medlemmer gennem en meget større interesse for karate som OL sport.
Så værn om jeres medlemskab af Dansk Karate Forbund - det er det, der gør at I er i jeres fulde ret til at fremføre, at I er de officielle repræsentanter for karate i Danmark.
En klub under Dansk Karate Forbund er anerkendte af DIF, WKF og IOC - en position dissidentorganisationerne drømmer om at opnå. Det er den position I har!
Sommeren nærmer sig og som vanligt betyder det ikke ferie for den aktive karateka. Sommerlejre, udenlandsophold og gradueringer vil præge karateaktiviteterne - fra bestyrelsen vil vi gerne takke for den flotte opbakning til generalforsamlingen og benytte lejligheden til at ønske alle medlemmer en god og varm sommer.
På vegne af Dansk Karate Forbund
Thomas Bjuring
Formand / President

Bestyrelsen genvalgt
12. maj 2026
Nye Træner 1 instruktører
4. maj 2026
2.indkaldelse til Generalforsamling
23. april 2026
Kata 2 instruktører uddannet
20. april 2026
Officialkursus i Egedal
23. marts 2026
Assistenttrænere uddannet
23. marts 2026
Nye uddannede trænere
16. februar 2026
1.indkaldelse generalforsamling 2026
30. januar 2026
Dansk Karateforbund
Idrættens Hus 20
2605 Brøndby
60142780 Man.-tors. 09.00-16.00
E-mail: info@danskkarateforbund.dk

Dansk Karateforbund
Idrættens Hus 20
2605 Brøndby
60142780 Man.-tors. 09.00-16.00
E-mail: info@danskkarateforbund.dk
