
Formand Thomas Bjuring
Februar er veloverstået og flere af de nye tiltag er nu ved at være klar til at blive sat i værk. Måneden har budt på mange praktiske forhold vedr. økonomien for 2015, som har vist sig at være en hård nød at knække. De forskellige udvalg er utrolig ambitiøse og hver en ansøgt krone ville være fortjent. Desværre må vi erkende, at økonomien ikke altid står mål med ambitionerne, hvorfor alle udvalgene faktisk har lidt færre kroner end de tidligere år. Det er konsekvensen af det øgede aktivitetsniveau, som i først omgang kræver mere af administrationen. Det giver os et år tæt på status que, hvorimod vi prognosemæssigt kan forvente en del flere penge næste år, såfremt fordelingsnøglen hos DIF ikke ændres drastisk. Jeg er overbevidst om, at udvalgsformændene vil varetage deres budgetter på bedste vi, så alle får mest muligt ud af midlerne til gavn for medlemmerne.
Informationsudvalget
Vi mangler frivillige kræfter og hjælp til at bringe de gode historier fra klubberne med fokus på den traditionelle karate. Sportskaraten har masser af skrivelystne entusiaster, hvorimod det kniber med den traditionelle karate. Informationsudvalget har derfor valgt at belønne traditionelle artikler med et gavekort på 100kr til BudoX. Hver uge trækkers der lod blandt de indkomne artikler med en traditionel vinkel. Dvs. klubarrangementer, rejser, træninger, historiske artikler - alt som ikke er sportskarate.
Bredde - og traditioneludvalget
Flere klubber og organisationer har taget imod min invitation til en snak omkring bredden og den traditionelle karate. Alle ambitiøse og seriøse folk som har noget på hjertet. Jeg har endnu ikke mødt en tanke, som vi ikke vil forsøge, at realiserer i 2015. Det har ganske enkelt været utrolig inspirerende at snakke med jer alle og som lovet i forbindelse med min konstituering som formand, vil jeg have de første tiltag køreklar ved udgangen af første kvartal. Af nye tiltag kan nævnes:
1. Ny menu på hjemmesiden, som skal guide og forenkle ansøgningsprocesserne i forbindelse med samlinger, uddannelse, stævner, kurser mm., så den enkelte klub har nem adgang til at søge støttemidler og ligeledes et nuanceret overblik over mulighederne.
2. Uddannelsespulje - (forsøgsordning) tilskud til uddannelse i forbindelse udenlandsophold/rejser.
3. Shobbu ippon stævner med fokus på bredden
4. Fælles træninger mm. for gamle sortbælter (gråbælter)
5. Bunkai studier
Eliten
Februar har været en fantastisk måned for den danske elitekarate. Ungdommen bliver ved med at lave flotte resultater ved U21 EM og der skal herfra lyde et stort tillykke til de tre medaljetagere, deres klubber og trænere. At ungdommen ugen efter formår at tage en flot sølv medalje ved et Karate One stævne, hvor den mange dobbelte verdensmester Rafael Aghayev med nedlagt undervejs, bekræfter os i, at vores ungdomsarbejde er i særklasse, hvorfor der er store forventninger til fremtiden.
Summa summarum
Der er blevet arbejdet hårdt i februar og det har givet resultater på mange områder. Om en lille uge åbner vi op for tilmeldingen til DM. Stævneudvalget havde første koordinerende møde med officials i februar og ligeledes koordinerende møde med dommerudvalget og landstrænerne, så rammerne for kæmperne er de bedste.
Jeg vil runde måneden af ved at kaste en bold op til alle medlemsklubberne i forbundet. Forbundet og Idrættens Hus generelt har masser af ressourcer og kompetencer, som kan udvikle klubberne. I den forbindelse har flere klubber heldigvis fået øjnene op for mulighederne og nedenfor findes et udpluk af de udviklings muligheder som forbundet tilbyder klubberne:
· Generel drift – er der styr på opgaver og processer?
· Medlemsforøgelse
· Medlemsfastholdelse
· Synliggørelse
· Flere frivillige
· Stævnevejledning – Hvad sker der på en stævnedag? – (En vej til flere frivillige).
· Stævneafvikling – (Hvordan afholder man et stævne)?
· Konkurrencerelevant træning
· Brobygning mellem traditionel træning og konkurrence træning
· Forældrecoaching – (En anden vej til flere frivillige).
· Øvelsesudvikling
· Visionsarbejde
· Værdiformulering
· Klubmiljø – hvordan er det/hvordan vil vi gerne have det? Behovs- og kravsanalyse
· Årshjulet – hvordan kan man planlægge en hensigtsmæssig årskalender
· Socialt ansvar – (Er klubben gearet til at være andet en end en karateklub)?
· Aktivitetsudvikling – Er der ønsker om at aktivere andre mulige medlemsgrupper? (”Gadedrenge”, ældre, handicappede, buschauffører, skolelærere, minikarate osv.)
· Uddannelse – er trænerne dygtige nok? Har klubben brug for andre kompetencer?
I som klubber bestemmer projekterne og i samarbejde udarbejdes en projektbeskrivelse, hvorefter processerne og udviklingen kan påbegyndes i samarbejde. Der er i bund og grund ingen grænser for mulighederne - forbundet er til for medlemmerne. Vi vil gerne målrette vores ressourcer mod klubbernes behov - hvorfor jeg gerne modtager respons i forhold til, hvad klubberne ønsker. Skriv til bjuring@danskkarateforbund.dk
De bedste hilsner
Thomas Bjuring
Formand
Dansk Karate Forbund

De tre medaljetagere og landstrænere
Top 5 til senior EM
Bedste danske resultat blev top 5 i kata til Christopher Skotte Rohde, som derfor er forhåndskvalificeret til European Games i Baku. Stort tillykke.
11. marts 2015
Official uddannelse Ishøj
5. marts 2015
Formanden gør status på februar
Februar er veloverstået og flere af de nye tiltag er nu ved at være klar til at blive sat i værk
4. marts 2015
Sølv til Karate 1 - Holland
Den unge landsholdskæmper, Ludvig Abild, slog blandt andet tidligere verdensmester Aghayev undervejs. En præstation i topklasse.
17. februar 2015
Stor succes ved U21 EM
Søndag aften ankom vores landsholdstrup til U21 EM, som blev afholdt i Schweiz, hjem til Københavns Lufthavn
9. februar 2015
Klubudvikling i Odder
Dansk Karate Forbunds udviklingskonsulent har været på besøg i Odder Shotokan Karate
8. februar 2015
På besøg på Okinawa, Japan
IOGKF-Danmark har netop haft en lille delegation på 9 personer på Okinawa, for at træne i Honbu Dojo
5. februar 2015
U21 EM - 3 medaljer
Guld til Jonas Friis-Pedersen
sølv til Katrine Pedersen
Bronze til Sebastian Kos
Kæmpe tillykke til landsholdet med en samlet 10.plads
5. februar 2015
Formanden gør status på januar
En gang om måneden gør formanden status på den forgangne måned. Her følger status for januar 2015
3. februar 2015
DIF - Politisk program 2015-2020
Idrætspolitiske målsætninger og handlinger - samarbejde og organisering af idrætten.
31. januar 2015
Dansk Karateforbund
Idrættens Hus 20
2605 Brøndby
60142780 Man.-tors. 09.00-16.00
E-mail: info@danskkarateforbund.dk

Dansk Karateforbund
Idrættens Hus 20
2605 Brøndby
60142780 Man.-tors. 09.00-16.00
E-mail: info@danskkarateforbund.dk
