|
Kære alle, Det har været en spændende udfordring at få lov til at være med til at bestyre Dansk Karate Forbund! Vi har igennem en årrække, sammen med andre gode kræfter, arbejdet hårdt for at skabe et godt og velfungerende forbund for medlemmerne. Udgangspunktet var et splittet forbund med verserende sagsanlæg fra tidligere sponsorer, et anstrengt forhold til WKF som var tæt på at koste os medlemsskabet, samt en meget svag økonomi. Forbundets egenkapital var negativ, der var intet sekretariat, og de aktivitetsbaserede aktiviteter var på et minimum, således at indtægterne de efterfølgende år var minimerede. Opgaven var i samarbejde med den øvrige bestyrelse at skabe rammerne for et politisk stabilt og økonomisk velfunderet forbund. I dag har forbundet et velfungerende sekretariat, de aktivitetsbaserede tilskud er maksimeret, således at tilskuddet fra DIF nærmer sig 2. mio. kr. Vi har fået beskrevne processer på en lang række områder, bl.a. har vi fået et code of conduct for god foreningsledelse, der betyder, at der er åbenhed omkring bestyrelses- og udvalgsarbejde. Derfor kan man i dag læse referater fra bestyrelsesmøder og udvalg på forbundets hjemmeside. Udvalg, og især Eliteudvalget, har vi haft fornøjelsen af at arbejde med, og dér arbejdet sammen med dedikerede og super professionelle mennesker, bl.a. landstrænerne, som i den grad har gjort en forskel for dansk sportskarate og været med til at sætte Dansk Karate Forbund i en flot position internationalt, særligt i Norden. Nu, hvor forbundet har styr på økonomi, daglig drift og relationer til omverdenen, er det på tide at give rum til nye personer, som kan drive forbundet videre. Vi vil derfor sige tak til kolleger i bestyrelse og udvalg samt til alle de gode kræfter, der har støttet op omkring forbundet – og ikke mindst tak for det gode samarbejde til Danmarks Idrætsforbund. Tak for nu og god vind fremover med forbundet. Lars Romerdahl og Bo Pedersen
Formand og næstformand takker af

Det nye landstrænerteam
Landstrænerteamet for 2015 og frem er nu på plads
27. december 2014
Den nye bestyrelse og udvalgsposter
23. december 2014
Julehilsen fra formanden
Mange fine initiativer har set lyset i det forløbne år - og dem kommer vi til at nyde godt af i fremtiden.
23. december 2014
Sponsorkontrakt - med nyt fokus!
Det er med stor glæde, at Dansk Karate Forbund har underskrevet en ny kontrakt for de næste tre år med forbundets mangeårige udstyrssponsor, BudoX
23. december 2014
Ny formand i Dansk Karate Forbund
Torsdag den 11.december har en enig bestyrelse konstitueret sig i en ny formation. Klik her og læs mere
17. december 2014
DM 2015
DM 2015 bliver afholdt 24.-26.april i Helsinge. Kata for kadetter og ældre bliver afviklet fredag. Holdkumite for samme aldersgrupper afvikles søndag.
15. december 2014
WKF kumite kursus
15. december 2014
Underskriftsindsamling - karate til OL
Der arbejdes stadig på at få karate til OL. Læs mere her hvordan du kan være med til at gøre en forskel.
20. november 2014
Nye WKF-regler
Følg linket til reglerne version 9.0 som træder i kraft 1.januar 2015 i WKF-regi.
18. november 2014
Formand og næstformand takker af
Lars Romerdahl og Bo Pedersen har valgt at træde ud af bestyrelsen. Klik og læs deres beretning.
12. november 2014
Dansk Karateforbund
Idrættens Hus 20
2605 Brøndby
60142780 Man.-tors. 09.00-16.00
E-mail: info@danskkarateforbund.dk

Dansk Karateforbund
Idrættens Hus 20
2605 Brøndby
60142780 Man.-tors. 09.00-16.00
E-mail: info@danskkarateforbund.dk
