Hvordan får vi flere nye medlemmer?

Har I også svært ved at få nye medlemmer til klubben? Dette er en af de problematikker de fleste foreninger slås med, og her er karaten ikke nogen undtagelse. 

Nu er endnu en sæson startet og mange klubber åbner op for nye medlemmer, men hvordan får vi fat i dem? Hvad kan vi gøre? Og hvordan skal det gøres?


Allerød Karate Dojo forsøgte sig med en ny strategi i sommeren 2019 og fik intet mindre end 64 nye medlemmer. 
I kan læse om deres fremgangsmåde og det gode resultat i artiklen nedenfor, som Allerød Karate Dojos formand, Bo Mikael har skrevet. 

Hvis andre klubber har gode erfaringer med medlemsrekruttering er de velkomne til at kontakte Bredde- og Udviklingskonsulenten, så vi kan få delt de gode oplevelser og erfaringer og gøre karate til en endnu større sport i Danmark!



S
ådan fik Allerød Karate Dojo 64 nye medlemmer via Facebook

Af Bo Mikael, formand, Allerød Karate Dojo

 

For alle idrætsklubber er sæsonstarten altid det mest nervepirrende. Hvad enten det drejer sig om fodbold, volleyball, dans eller karate, så det i sæsonstarten, at grundlaget for resten af sæsonen - og ofte også sæsonens økonomi - bliver grundlagt.

For få nye medlemmer giver en dårligere økonomi og dermed også færre muligheder for at udvikle klubben.

 

Sådan er det også for Allerød Karate Dojo. Hvis ikke vi får flere nye medlemmer end medlemmer, der stopper, så tørrer vores økonomiske muligheder ud.

 

Derfor arbejdes der hårdt på at skaffe nye medlemmer.

 

Vi har tidligere fået omdelt en flyer, der med gode billeder og en beskrivende tekst om karate og klubben har tilbudt alle nye medlemmer at træne gratis i hele september.

 

Flyeren blev omdelt både i nærområdet omkring vores dojo i Allerød, i de nærliggende byområder med enten bus- eller togforbindelse til Allerød og i overkommelig bil-afstand (ca. 25 km).

 

Stor succes i begyndelsen, men da færre og færre fik aviser og post, faldt succesraten markant. Til med oplevede vi, at vores eksisterende medlemmer slet ikke så flyeren i deres postkassen.

 

Vi har som mange andre klubber også en Facebook-side og bruger den ret aktivt, bl.a. til hurtig kommunikation med vores medlemmer. Vi har også brugt Facebook.siden til at hverve medlemmer ved at poste opslag, som enten blev boostet eller som medlemmerne delte.

Det var, for at være helt ærlig, en begrænset succes.

 

Alligevel valgte vi op til sæsonen 2019/2020 at bruge Facebook som “lead-kanal”, altså til at skaffe nye medlemmer.

 

Men denne gang greb vi det lidt anderledes an og lavede konkrete annonce-kampagner for klubben og vores begynderhold.

 

Og succesen lod ikke vente længe på sig:

       Vi fik besøg af ca. 80 til et åbent hus-arrangement

       Vi fik 121, der tilmeldte sig ”Gratis september”

       Vi fik 64 nye medlemmer

 

Alt i alt kostede det os 5.000 kr. i Facebook-annoncer.

 



Hvordan gjorde vi det så?

 

  1. Til at starte med fik vi selvfølgelig OK fra bestyrelsen til at bruge pengene
  2. Derefter gennemgik vi vores tre begynderhold, minikarate, børnehold og familie/voksen-hold.
    Her fik vi defineret, hvem der reelt var målgrupperne for de tre hold, hvilke værdier der lå i at deltage på holdene, hvad deltagerne ville få ud af det og ikke mindst hvordan det er at være en del af Allerød Karate Dojo.
  3. Ud fra dette valgte vi en række billeder, som viste disse værdier, bl.a. fælles træning, voksne sortbælter med de små orange bælter, far og mor, der træner sammen med deres børn, alle billeder, der viste både alvor og smil.
  4. Så definerede vi de målgrupper, vi gerne ville i kontakt med: Forældre med børn, der enten boede i cykelafstand fra vores dojo og som skulle træne på vores mini- eller børnehold, eller forældre som var i bil-afstand, hvis de skulle træne sammen på vores familiehold.
  5. Derefter skrev vi nogle præcise og værdiladede tekster, som alle understøttede billedernes budskaber og som var rettet mod den egentlige målgruppe.
  6. Og så begyndte det egentlige arbejde: Vi brugte Facebooks Business Manager til at oprette vores kampagner og annoncer, og ikke mindst definerede de målgrupper, vi gerne ville ramme.
    - Målgruppe 1: Forældre med småbørn, præteenager og teenagers i en afstand af 10 km fra Allerød. Disse blev præsenteret for Facebook-annoncerne om minikarate og begynderhold for børn.
    Vi forventede, at de fleste af de nye medlemmer på børne-begynderholdet selv kunne cykle til træning (og mini-karate er lørdag, hvor far og mor alligevel kører!)
    - Målgruppe 2: Forældre med småbørn, præteenager og teenagers i en afstand af 25 km fra Allerød. Disse blev præsenteret for annoncerne om familieholdet, hvor far og mor kan træne med deres børn. Her forventede vi, at forældrene var kørende, fordi de selv skulle deltage i træningen.
    I alt var der syv forskellige annoncer, der alle linkede til vores hjemmeside.
  7. Til sidst satte vi et fast budget på hver af annoncerne, så vi vidste præcis, hvor meget vi maksimalt kunne komme til at betale.
  8. Inden annoncerne blev aktiveret på Facebook, oprettede vi en såkaldt call to action på sitet, hvor man kunne tilmelde sig gratis prøvetræning i hele september.
  9. Vi satte annoncerne i gang umiddelbart efter sommerferien var overstået og alle var hjemme igen. Herefter tjekkede vi løbende, hvordan annoncerne blev brugt og vist og hvor mange, der klikke videre til sitet og tilmeldingssiden. De annoncer, der fungerede dårligst, blev justeret i budgettet.
  10. I de sidste uger af september supplerede vi vores Facebook-indsats med en 30 sekunders video, som både blev brugt på Facebook og som blev vist i vores lokale Super-Brugsen.

 

Alt i alt var det en kæmpesucces, men det blev det kun, fordi vi bevidst arbejdede intensivt med Facebooks annonce-muligheder, og fordi vi arbejde meget med budskaberne til forældrene og krydrede med billeder, der flugtede med forældrenes ønsker om en aktiv og god sportsgren for deres børn (og dem selv).

 

 

Hvis andre skal arbejde med Facebook, skal man sætte sig godt ind i Facebooks

Business Manager, man skal vælge at bruge tid på at tjekke og justere annoncerne og budgettet og man skal ikke mindst sikre gode budskaber og billeder, som matcher målgruppernes ønsker og forventninger.

 

Og den bedste annonce? Ja, det var denne:

 



I Allerød Karate Dojo får dit barn bedre koncentration, lærer en teknisk sportsgren og får samtidig god motion på et af vores dedikerede børne- eller ungdomshold.

 

Dit barn kan prøve kræfter med karate helt gratis i hele september. Læs mere her.




Og kan det så betale sig? Ja, mon ikke.

Vi fik 64 nye medlemmer til gns. kontingent på 1800 kr.. Det giver 115.000 kr. til klubkassen. Træk annonceomkostningerne på 5000 fra og vi står tilbage med et overskud på 110.000 kr.

 

Hvis vi så kigger på varigheden af et medlemsskab, så er de gennemsnitlig medlemmer i 4 år hos os, det giver et samlet overskud 440.000 kr. for en investering på 5.000 kr.

 

What’s not to like!


Seneste nyt


Nordisk mesterskab lørdag den 9. april 2016
Lørdag den 9 april 2016 er Danmark vært for de nordiske mesterskaber i karate.

Turneringen som er repræsenteret med de bedste kæmpere i norden afvikles i Gigantium i Aalborg
8. april 2016


4 medaljer til Danmark ved U21 EM
3 sølv og 1 bronze hentede det danske U21 landshold med hjem fra Cypern.
10. februar 2016


Svar angående dissidens aktivitet1. februar 2016


United World Karate
WKF stempler United World Karate som dissidensforbund.
15. januar 2016


320.000 til bredden
Fremover vil alle tilskudspuljer være samlet og proceduren forenklet. Læs her hvordan.
4. januar 2016


Nye børneinstruktører2. november 2015


Stilartsuddannelser og foreningsbesøg
Bestyrelsen lancerer to nye tiltag for medlemsklubberne i efteråret
24. september 2015


WIKF EM i Holstebro
Danmark er vært for WIKF EM i Holstebro 25.-27.september 2015.
22. september 2015


Nye licensinstruktører
10 kursister bestod trænerkurset som Horsens Shotokan Karate lagde lokaler til 29.-30.august
7. september 2015


Reception i Gladsaxe29. august 2015


Referencemøde i Eliteudvalget
Eliteudvalget indkalder til referencemøde i forbindelse med Kaizen Open lørdag 5.september
19. august 2015


Brugerbetaling for Talentcentrene
Fra efteråret 2015 vil det koste 250,- per sæson af være udøver på et af forbundets 4 Talentcentre
4. august 2015


Landsholdsudtagelser efterår 20156. juli 2015


Landstræner stopper
Landstræner Allan Kjærsgaard har meddelt formanden og Eliteudvalget, at han ønsker at stoppe som landstræner og talenttræner pr. 31. december 2015.
14. juni 2015


Nye EKF-licenser til dommerne
Jan Christoffersen kumite referee A

Lars Sørensen kumite judge B
11. juni 2015


Nye licensinstruktører
Så er der uddannet nye licensinstruktører.
11 friske kursister bestod den afsluttende prøve i Ishøj 06.-07.juni 2015.
8. juni 2015


Præcisering - WKF, SportAccord og IOC
Der har på diverse karatemedier de sidste dage verseret en debat vedr. WKF, SportAccord og IOC. Hermed følger beskrivelse af de faktuelle forhold.
28. maj 2015


Venskabsstævne i Glostrup Karate Klub
4 klubber var gået sammen om at afholde et breddestævne, dvs. eliten var ikke indbudt.
27. maj 2015


22 nye børneinstruktører
9.maj lagde Horsens Shotokan lokaler til forbundets børneinstruktørkursus med Tejs Damkjær som underviser
12. maj 2015


Danmark igen bedst til NM
Det danske landshold kunne for 4. år i træk kalde sig for mest vindende nation til NM på Island. Tillykke til hele teamet.
13. april 2015