Forbundsfest

Forbundsfest

Dansk Karate Forbund afholder igen "Forbundsfest" som er årets karatefest.

Forbundsfesten samler forbundets klubber og medlemmer – på tværs af stilarter og interesser – til en fejring af det forgangne karateår.

I løbet af aftenen hylder vi karatepersoner, der i særlig grad har gjort sig bemærket i løbet af året – samtidig med at vi hygger os med hinanden under spisning og efterfølgende musik og dans.

Vi har i år inviteret Anders Fjeldsted til at snakke lidt om ..... alt! morsomt, alvorligt, aktuelt,  uretfærdigt, pudseløjerligt, forunderligt, nedtur, optur og meget andet - så kom og klap med os før priserne fordeles og DJ'en spiller op til dans.

Festen er for alle medlemsklubber i Dansk Karate Forbund.

Alle klubber i Dansk Karate Forbund samt enkeltpersoner kan nominere personer til de forskellige kategorier. En nominering af en prismodtager, skal som minimum indeholde navnet på den nominerede, begrundelse for nomineringen samt indsenderens navn og kontaktoplysninger.