VI VIL HAVE FLERE DANSKE SENIORER I VERDENSKLASSE

 

Her kommer 2. del af artiklen KARATE STÅR STADIG MED EN CHANCE FORAN SIG – Men er Danmark klar på fremtiden?

 

Af Allan Kjærsgaard, Sportschef Dansk Karate Forbund

Foto: Godthjælp Sportphotography, Flemming Ege




Dansk Karate Forbund har en drøm om, at blande sig med de bedste i verden indenfor WKF disciplinerne Kata og Kumite. Missionen er derfor klokkeklar. Talent- og elitearbejdet handler om at forøge Danmarks muligheder for at opnå verdensklasseniveau.

 

For at alle lige er med, så er et verdensklasse resultat i Team Danmark regi, mindst en top 8 placering ved senior Verdensmesterskaberne eller OL. Jeg ser dog også en stor værdi i at opnå resultater på tilsvarende niveau, såsom medaljer til EM og Karate1 ligaen. Danmark har opnået det før, og det vil vi fortsætte med. Derfor arbejder Dansk Karate forbund på, at skabe en stærkere forudsætning for at opnå dette i fremtiden. Men i takt med at vi arbejder i en elitesport, der udvikler sig med en enorm hastighed, set ud fra deltagerantal, konkurrenceniveau og professionaliserede tilstande, så er det at opnå verdensklasse niveau i fremtiden, en udfordring som er til at tage at føle på. Det kræver sit, at kunne følge med. Både som forbund, men så sandelig også som atlet - og samtidig er det en proces der tager tid.

At opnå verdensklasseniveau er ikke noget som dumper ned i skødet på dig henover natten.

 

Jeg vil med denne artikel prøve at belyse, hvilke udfordringer vi står overfor på eliteniveau, hvor blandt andet fastholdelse af eliten, er en opgave vi skal tage yderst seriøst. Men samtidig berører jeg også hvilke barrierer atleterne står overfor, og hvilke potentialer der ligger gemt i alt dette virvar.

 

Atleterne er for unge, og der er for lidt tid

Danmarks senior karateatleter er stadigvæk relativt unge i forhold til den internationale elite.

Gennemsnitsalderen for vores danske senior landshold ligger på knap 20 år (19,8). Det er et meget ungt senior landshold vi har.  Vi ser dog, at det er muligt for yngre atleter at blande sig i verdenstoppen. Men det er altså for de få, og det giver desværre alt for mange falske forhåbninger.

Selvom yngste atlet på verdensranglistens top 10 lige nu er 20 år, så viser gennemsnitsalderen blandt disse atleter at være 27 år. En dansk atlet har også kunnet blande sig helt i toppen i en ung alder. Katrine Pedersen var placeret som nr. 1 i en alder af 22 år, og hun og Michel Corbalan opnåede deres første verdensklasseresultat som 20 årige.

Men kigger man på hvornår verdensranglistens top 10 lige nu – på tværs af vægtklasser og de 2 discipliner,  opnåede deres allerførste verdensklasse resultat, så ligger gennemsnitsalderen på 23 år.

 

Der er en kedelig tendens til, når atleterne kommer på den anden side af 20, så stopper langt de fleste

Øjebliksbilledet i en Dansk sammenhæng lige nu er, at man er eliteudøver igennem sin ungdomsuddannelse eller erhvervsuddannelse, og så tager atleten muligvis et efterfølgende sabbat år, med en naiv forhåbning om at opnå verdensklasse i denne korte periode, og så stoppes elitekarrieren herefter. Det viser, at vi står med en udfordring, som betyder at vi reelt kun har en 3 årig periode, hvor atleterne skal opnå et verdensklasse resultat. Som 18, 19 og 20 årig, og hvis vi er ”heldige”, så er de her også som 21 årige.

Min erfaring siger mig desværre, at ligegyldigt hvor godt et system vi har, så ligner det en umulig opgave.

Derudover kan vi lægge til, at VM kun afholdes hver andet år. Hvilket gør regnestykket endnu sværere.

 

Jeg vurderer, at en ung atlet skal bruge mindst 8 år, fra det år han eller hun træder ind på landsholdet som 14 årig kadet, for at gøre sig realistiske forhåbninger, om at opnå ét verdensklasse resultat. Og så skal atleten også ramme spot on første gang. Men bare for at muliggøre dette, mangler vi et landshold, der bliver i sporten mindst 2 år længere, end det der er tilfældet nu. Om drømmen så udbygges herfra, og man ønsker at positionere sig i top 10 på verdensranglisten, så skal der ligges yderligere år til.

 

Fastholdelse af eliten

Der er mange spørgsmål, der kommer frem i denne sammenhæng. Et indlysende spørgsmål, er jo netop  hvordan vi fastholder atleterne til en længere elitekarriere.

Et endnu bedre spørgsmål er måske at berøre, hvorfor atleterne stopper? Måske kan dette give os et svar på, hvad der skal til for at fastholde. Det er et vigtigt spørgsmål, for tendenserne på internationalt niveau, viser at man skal være længere tid i gamet, end det generelle billede af hvad, vores senior atleter er nu. Hvor skal vi så sætte ind henne? Skal vi lave et andet system, der får dem til at blive dygtigere endnu hurtigere og toppe meget før. Eller går det bare for stærkt på internationalt niveau. Eller er der noget som de andre lande kan, måske karate fagligt, vi ikke kan? Er vi ikke dygtige nok?



 

Lad mig aflive det sidste med det samme. Danmark har evnerne, og er i den grad klar på denne opgave. Vi har igennem de sidste 10 år skabt markant bedre resultater på ungdomsniveau, end lande med væsentlige højere medlemsantal har kunne præstere. Det talentarbejde der har foregået i det sidste årti har været i særklasse. Men vi har simpelthen manglet en større mængde af atleter som er blevet ved.  De er desværre stoppet lige, når det reelt er begyndt. Vi skal selvfølgelig huske på, at vi har set et par enkelte atleter ”peake” på internationalt seniorniveau, hvilket jeg selvfølgelig er meget stolt af. Men det samme billede viser også, at vi kun har nået at se ganske få atleter i en længerevarende seniorkarriere. Internationalt ser vi til gengæld de dygtigste blive dygtigere. Vi ser andre landes erfarne atleter bliver ved, og de skaber længere og længere afstand til de næste. Det gør de blandt andet ved hjælp af fantastiske træningsmiljøer, som bidrager med højkvalificeret sparring, samt træninger som bygget på præstationsanalyser, styrketræning og metal træning.

 

Hvorfor stoppes elitekarrieren så tidligt?

Jeg har igennem de sidste år haft snesevis af samtaler med nuværende og stoppede atleter, og trukket essensen ud af de ting som går igen, når de står foran et muligt eller aktuelt stop. Det er når de nærmer sig den kritiske alder, som for dem er i slutningen af ungdomsuddannelsen eller deres erhvervsuddannelse.

Hver gang at snakken blandt trænere og forældre falder på fastholdelse af vores unge mennesker i talent- og elitearbejdet, så bliver der nævnt økonomi, som den største årsag for frafaldet. Men det gør der altså ikke i samme omfang, når snakken går blandt atleterne. Det er mere et spørgsmål om perspektiv. Det skal derfor nævnes, at jeg siden 2007, hvor jeg for første gang blev ansat i Dansk Karate Forbund, og frem til nu hvor jeg sidder som sportschef, endnu ikke har oplevet, at nogen atleter er stoppet på grund af, at de ikke har haft råd.

 

Ikke én atlet, som har været landsholdskæmper, har brugt begrundelsen, ”jeg bliver nødt til at stoppe min karriere nu, da jeg simpelthen ikke har flere penge”.

 

Bare for at nævne nogle af vores allerstørste talenter Christoffer Rohde, Kevin Korte og Ludvig Abild er ikke stoppet på grund af manglende økonomi.

Jeg vil dermed ikke påstå, at økonomi ikke er en meget seriøs faktor i vores talent- og elitearbejde. For det er det. Elitesport koster penge, mange penge. Og Dansk Karate Forbund har været privilegeret af, at klubber har finansieret langt størstedelen af de mange konkurrencer og rejser, de unge atleter allerede har været på. Men min påstand perspektiverer blot motivationen og årsagen for et muligt stop for en atlet. Det drejer sig i meget højere grad, om hvordan udsigten til en sværere tid, får lov til at få en markant indflydelse.

Når de står der i slutningen af deres teen-age år, så drejer det sig jo lige pludselig om en mere selvstændig tilværelse. I horisonten aner de en endnu mere synlig løsrivelse fra mor og far. Der skal vælges et afgørende studie, der skal flyttes hjemmefra, og hvordan skal man kunne balancere alt dette – samtidig med en elitekarriere.

I denne sammenhæng spiller økonomien selvfølgelig også med ind. Men det er mere selve tanken, om at skulle klare sig selv, og uddanne sig til et rigtigt job, der får vores atleter til at vælge fra deres elitekarriere fra.

 

Uddannelse, skader og motivation

Mange barrierer står foran vores unge mennesker. Men som beskrevet før, så er min påstand at økonomien ikke har været den reelle faktor, men blot en medspiller til, at få sat det endelige stop for elitekarrieren. Det har vist sig igennem mange samtaler, at navnlig én ting er atleternes stopklods. Det er valget af den videregående uddannelse. Dertil kan lægges et antal af øvrige årsager, såsom manglende niveau og dertil manglende resultater, skader, udbrændthed, personlige problemer, m. fl.

Det er måske indlysende, at skader kan virke som en øjeblikkelig stopklods for atleten, og at valget af videregående uddannelse kan gøre det samme, hvis den ikke tilgodeser en sideløbende elitekarriere.

Men hvor starter det henne? Hvor er det at kæden hopper af, når det der har fyldt det meste af ens liv,  pludselig ikke skal være der mere.

 



Der er jo ikke penge i det

Selvfølgelig er der ikke det. Det er også den nemmeste undskyldning, at finde frem, når atleten vælger elitekarrieren fra. Men det fravalg handler langt fra om der er penge i det eller ej. For det har der aldrig været. Jeg forestiller mig levende, hvordan det starter. Dette fravalg. Presset starter måske derhjemme. Måske omkring middagsbordet, når man sidder der sammen med sine forældre.

- Ja ja, siger mor og far, det har jo været dyrt for os igennem alle disse år, og det kan godt være at karate er godt for dig. Men husk nu på, at du skal jo også have et rigtig arbejde. Så når nu du er færdig i gymnasiet, så skal du til at vælge din rigtige uddannelse.

Det er jo også rigtig, tænker atleten. Det er det man skal fokusere på, og står disse samtaler stille og roligt ufortrødent på, så kan man langsomt og ubevidst konkludere, at det at være eliteatlet samtidig med man tager sin videregående uddannelse, ikke kan lade sig gøre.

Men selvfølgelig kan man det!

Landets store universiteter har for længst købt ind på de mange fordele, der er ved at have elitesportsudøvere gående på deres uddannelser. På Århus Universitet fortælles der om hvordan elitesportsudøverne netop balancerer deres ”dobbelte”-karrierevalg(Elite og uddannelse), så godt at de klarer sig bedre end gennemsnittet. Ydermere fortælles der herfra om en undersøgelse foretaget af Århus Universitet, om at halvdelen af de danske vundne OL og VM medaljer i 2016, blev vundet af studerende under uddannelse. OL medaljer!! De går faktisk så langt at sige at det ikke blot er muligt, det er snarere en fordel at kombinere elitesport med uddannelse.

Hånden på hjertet, hvem tror du virksomhederne ansætter, studenten der er uddannet cand. Alt. med 12-taller i det hele, pga. forældrene har båret dig igennem, eller studenten som er nået lige så langt, og gået den ekstra mil ved at samtidig kunne skrive en elitekarriere på cv’et? Hvem ville du vælge?

 

Valg af uddannelse er en væsentlig årsag til et stop, inden vi rigtig får begyndt

Måske er det den væsentligste årsag. Jeg er stærkt tilhænger af, at det er her, vi skal sætte massivt ind. Vi skal have startet en proces op, der tilgodeser vores atleter, som tror de står i et T-kryds, men som i virkeligheden er 2 parallelle veje der følges ad hånd i hånd.

Her ved jeg der er masser af muligheder for vejledning. Team Danmark er specialister i Dual Career, og netop at få unge atleter igennem disse svære skift. Det de gør, bør vi i meget højere grad læne os op ad. Jeg er sikker på, at en kyndig vejledning om uddannelser, kan have en afgørende effekt for alderen på vores seniorlandshold.



 

What’s in it for them – når nu der ikke er penge i det?

Vores unge atleter er så dygtige, at de kan vælge hvad som helst. Derfor er det langt fra nok, at vi blot orienterer de unge om uddannelse. For det er ikke alle unge mennesker, som mærker presset fra forældre om at skulle vælge fra. Næ der findes også alle dem, som er så dygtige, at de kan vælge det de vil. De kan vælge deres drømme studie. De kan gå i hæren, på politiskolen – Altså de vælger end retning der er mere attraktiv for dem, end det et studie og en elitekarriere kan tilbyde. Der skal derfor også være et massivt stort trækplaster i karate, for at en atlet skal kunne blive ved med at have ambitionerne om at udvikle sig til, og forblive verdensklasse. For vi kan være nok så gode til at vise dem vejen til at det hele kan lade sig gøre, men tendenserne i sportens verden viser mere og mere professionelle tilstande. Det går ikke de unge menneskers næse forbi. Og hvor ligger prestigen så i Karate? 


Lad os dykke ned i det næste søndag..


 

Seneste nyt


WHAT’S IN IT FOR THEM?
Atleterne – det er dem, det drejer sig om. Dette er tredje og sidste del af artiklen KARATE STÅR STADIG MED EN CHANCE FORAN SIG – Men er Danmark klar på fremtiden?
9. marts 2019


Katrine ender top 8 ved endnu et rekordbrydende Karate1 mesterskab
Danmark stillede med 16 atleter, og der var nogle meget lange dage foran dem. Lodtrækningen var bestemt ikke i danskernes favør. Der var lagt op til hårde fights fra første fløjt.
7. marts 2019


VI VIL HAVE FLERE DANSKE SENIORER I VERDENSKLASSE
- Her kommer 2. del af artiklen KARATE STÅR STADIG MED EN CHANCE FORAN SIG – Men er Danmark klar på fremtiden?
3. marts 2019


#Likeagirl Camp
Søg penge til at afholde en camp for piger
25. februar 2019


KARATE STÅR STADIG MED EN CHANCE FORAN SIG – Men er Danmark klar på fremtiden?
Med en udsigt til en kommende OL debut, samtidig med at det ligger skjult i kortene, at det muligvis kun er for denne ene gang, så går bølgerne rigtig højt om fremtiden for Karate.
23. februar 2019


EM guld og bronze i Aalborg
En dansk Europamester og en dansk EM bronze i rammerne af Gigantium i Aalborg blandt 1100 deltagere og 51 nationer, kan vi godt klappe os selv på skulderen af.
21. februar 2019


Ferielukket på sekretariatet13. februar 2019


Drømmen om en stærk EM præstation lever i bedste velgående hos 18 årige Frederikke trods 2 tidligere korsbåndsskader
I den kommende weekend løber Danmarkshistoriens første karate EM af stablen i Danmark, og Aalborg danner rammerne for dette. Drømme om at præstere på allerhøjeste niveau lever i bedste velgående hos de danske landsholdsatleter.
5. februar 2019


Danmark er fascineret over vores karate ungdom!
29 danske ungdomsatleter klar til Karate EM på hjemmebane, som skydes igang fredag d. 8. februar.
1. februar 2019


1.indkaldelse generalforsamling
Ordinær generalforsamling lørdag 11.maj i Ishøj Idrætscenter
1. februar 2019


U21 EM 2019
Her du finder du info om U21 EM 2019. Stævnet afholdes i Gigantium, Aalborg fra 08.-10.feb.
1. februar 2019


Ny konsulent ansat
Byd velkommen til Nanna Skov - forbundets nye bredde-og udviklingskonsulent.
25. januar 2019


Nye Licensinstruktører
17 engagerede kursister bestod Licensinstruktør i Kolding 12.-13.januar
15. januar 2019


Katrine Pedersen og Michel Corbalan nomineret til fornemme priser
Der var stor anerkendelse i retning af Danmarks pt 2 største karateatleter. 22 årige Katrine Pedersen og 20 årige Michel har i 2018 opnået enestående og historiske resultater. Det er ikke gået ubemærket hen.
9. januar 2019


WKF afskaffer dissidens-begrebet
WKF har på kongressen i Madrid (november 2018) besluttet at afskaffe dissidens-begrebet.
Dansk Karate Forbund kan derfor med glæde meddele alle karateklubber i Danmark, at de kan søge optagelse i forbundet uanset tilhørsforhold, og at alle klubber må træne og konkurrere frit
17. december 2018


Dommerkursus i nye kataregler
Dommerudvalget holder kursus i Ishøj 12.-13.januar for både nye og gamle dommere
14. december 2018


Danmark bedst for syvende år i træk
Danmark topper medaljetabellen ved et historisk stort Nordiske Mesterskaber i karate
27. november 2018


Nordens stærkeste karate-kaer samlet i Finland
Nordens absolut stærkeste karate-kaer samlet til de nordiske mesterskaber
23. november 2018


Forbundet søger en bredde- og udviklingskonsulent8. november 2018


Danmark er VM klar - trods skader
2018-udgaven af Karate World Championships er ved at blive den største karate event nogensinde. Mesterskabet, der afholdes i Madrid (Spanien) fra 6. til 11. november, slår alle rekorder.
5. november 2018