AdministrationIdrættens Hus 20 | 2605 Brøndby | Telefon: 4326 2780 | Man.-tors. 09.00-16.00 

Tilmelding til nyhedsbrev Forum Fotoalbum RSS service Forsiden Kontakt os Sitemap


Om Forbundet


Kalender


Elite


Bredde & uddannelse


Information


Login







Nyheder Nyheder Nyt fra DKF Nyt fra DKF


Beskrivelser fra U21 EM
13. februar 2010

 

KATA

 

Cecilie Bjerring (Dragør), cadet kata female

Blev slået 0-5 i første runde af en dygtig spanioler. Cecilie viste Bassai Dai. Spanioleren kom i finalen hvor hun tabte 2-3 til en slovak. I opsamlingen vandt Cecilie 3-2 med Nipaipo over en kroat og tabte så næste kamp til den senere bronzevinder fra Italien med unshu. En flot og sjælden dansk top 8 placering i kata.

 

Christopher Rohde (Dragør), junior kata male

Vandt sikkert sine to første runder 5-0 over en skotte og en waliser med SHITEI-kataerne Bassai Dai og Seienchin. Tabte herefter 1-4 til en italiener med nipaipo. Italieneren tabte desværre semifinalen 2-3 efter en kæmpe balancefejl og kom derfor ikke i finalen. Stævnets anden top 8 placering i kata til Danmark. Klassen blev vundet af en belgier over en serber.

 

Maria Hansson (Nykøbing Falster), junior kata female

Tabte 0-5 til en dygtig tjekke med en ellers god seienchin. Desværre tabte tjekken sin semifinale 2-3 og måtte nøjes med bronze, så ingen opsamling til Maria. Klassen blev vundet af en spanioler over en italiener.

 

KUMITE

 

Timmi Pedersen (Ishøj), cadet kumite male -52kg

Tabte meget knebent 0-1 til den senere franske europamester og vandt siden 3-0 i opsamlingen over en lette før det sluttede 0-1 mod en tyrk. Flot top 8 placering til Timmi i en klasse hvor franskmanden som nævnt vandt guld over en serber.

 

Casper Tonnesen (Roskilde), cadet kumite male -57kg

Vandt sin første runde da modstanderen fra Bulgarien ikke dukkede op til tiden efter at have haft problemer med udstyret. Leverede en ok indsats i næste runde men tabte 0-2 mod en bedre modstander fra Tjekkiet. Klassen blev vundet af en ungarer over en italiener.

 

Mattias Pedersen (Sportskarate.dk), cadet kumite male -63kg

Vandt sin første runde over en tysker på dommerstemmer efter 0-0. Næste ordinære kamp endte også 0-0 men Mattias kørte den sikkert hjem 3-0 i den forlængede kamp. I kvartfinalen tabte Mattias 0-3 til en spanioler som efterfølgende vandt guld over en tyrker. Her udtalte landstræner Allan Busk at han satsede alt, men at lidt manglende taktisk rutine gjorde udslaget. I opsamlingen blev kampen igen uafgjort og denne gang tabte Mattias på flag mod en waliser. Flot debut og top 8 placering.

 

Nicole Prevost (Dragør), junior kumite female +59kg

Mødte en klog østriger i første runde og tabte 0-4. Nicole kunne ikke rigtig finde afstanden. Enten manglede der en centimeter eller også var der kontakt. Kom bagud 0-3 efter jodan geri og blev lidt rådvild i slutningen af kampen. Østrigeren tabte desværre senere knebent 0-1 til den slovakiske sølvvinder så ingen opsamling til Nicole. Klassen blev vundet af en italiener over slovakken.

 

Christian Pilgaard (Sportskarate.dk), junior kumite male -61kg

Christian tabte første runde 1-4 mod en tysker som i næste runde tabte på flagafgørelse til den senere sølvvinder fra Italien. Her blev han besejret af en franskmand. Dermed ingen opsamling til Christian.

 

Morten Meisner (Taifu), junior kumite male -76kg

Viste godt initiativ og vandt første runde 1-0 over en finne. I anden runde tabte han 0-4 mod en kroat. Det var en tæt kamp men efter af Morten kom bagud var han nødt til at satse hen mod slutningen af kampen. Fin debut og top 16 placering. Klassen blev vundet af en makedoner over en nordmand.

 

Simon Kristensen (Sportskarate.dk), junior kumite male +76kg

Simon fik en god EM-debut ved at vinde første runde 2-1 over en skotte. I næste runde tabte han knebent 0-1 til en østriger og endte med en fin top 16 placering. Klassen blev vundet af en franskmand over en fra Montenegro.

 

(Jeg fik ikke set Carina, Louise, Mike eller Jonas i aktion da vi fløj hjem søndag, så der må andre give information. Og jeg har ikke skrevet om Sif da hun jo allerede er meget fortjent og rosende omtalt i forvejen…)



Dansk Karate Forbund | Idrættens Hus 20 | 2605 Brøndby | Telefon: 4326 2780 | Man.-tors. 09.00-16.00 | Top | Forside